Nye klimakrav fra 2023: Nu skal hver en sten vendes, mester!
LCA er et begreb, der pludselig er overalt. Nogle gange sammen med forkortelsen GWP. Og begge forkortelser støder du på i forbindelse med en ny lov, som træder i kraft fra 1. januar 2023 og som udvider bygningsreglementet (BR23) med klimakrav.
Klimakravene skal i forbindelse med ethvert byggeri fra årsskiftet udmønte sig i et klimaregnskab, som er en ny opgave, der skal med i planlægningen af et byggeri.
Og forkortelserne? Ja, de er vigtige, for de indgår i de nye krav om at nedbringe CO2-belastningen, og de gælder alle parter i byggebranchen.
Sådan er de nye krav til klimadokumentation
Fra 1. januar 2023 indføres der en række klimakrav i bygningsreglementet for at nedsætte udledningen af CO2 og andre drivhusgasser fra byggeri. Det betyder bl.a., at der for nye byggerier fremadrettet skal laves en klimaberegning for bygningens klimapåvirkning (populært kaldet en ”LCA-beregning”. LCA står for LivsCyklusAnalyse.
Kravet om LCA-beregning gælder for alt nybyggeri og kravet indføres i reglementet på samme vis som de allerede gældende tekniske krav til f.eks. energi og sundhed. Det betyder også, at klimaberegningen skal indgå som en del af færdigmeldingen til kommunen.
Formålet med kravet er at synliggøre, hvordan en bygning igennem sin levetid påvirker klimaet, når der ses på den samlede livscyklus fra design og drift. Dermed skal kravet motivere og understøtte den enkelte bygherre til at træffe klimabevidste valg for sit byggeri, så den samlede udledning fra byggeriet nedbringes.
Kilde: DI Byggeri
Det betyder forkortelserne
I arbejdet med klimaberegninger støder du, som nævnt, på flere forkortelser. Et par af de vigtigste er:
LCA: Life Cycle Assessment (LivsCyklusAnalyse), som er en vurdering af materialers livscyklus, som kan angive et byggeris miljøpåvirkning fra opførelse, drift og til bortskaffelse af materialerne.
GWP: Global Warming Potential (drivhuspotentiale), som er udtryk for den samlede udledning af gasser (CO2, metan mv.), omregnet til kg CO2.
Sådan laver man en klimaberegning
Klimaberegningen skal ske i overensstemmelse med den beregningsmetode og de beregningsforudsætninger, der fremgår af den europæiske standard EN15978. Det er efter sammenligninger med andre lande og drøftelser med branchen blevet besluttet, at der opereres med en beregningsperioden på 50 år, og at etagearealet er udgangspunktet for beregningen.
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet for – Bolig og Planstyrelsen har udviklet et gratis beregningsværktøj, LCAbyg.
Anvendelsen af LCAbyg er ikke et krav. Andre beregningsværktøjer kan også anvendes, når blot de opfylder kravene i EN15978. Desuden er det også muligt (også i LCAbyg) helt eller delvist at anvende et mere specifikt datagrundlag, herunder i form af miljøvaredeklarationer (EDP’er) på de materialer, der indføres i byggeriet.
Kilde: DI Byggeri
Hver en mursten skal vendes
De nye klimakrav gælder både bygherrer, rådgivere, entreprenører og håndværkere, fordi kravene går helt fra planlægning og dokumentation af forbruget af materialer undervejs - til i sidste ende, hvordan det påvirker miljøet, når materialerne skal håndteres som affald.
Overordnet set er der to nye krav:
1. På alle nybyggerier skal der fremover laves en beregning, der dokumenterer miljøpåvirkningen. Det gør man med en klimaberegning, den såkaldte LCA-beregning.
2. På nybyggeri over 1.000 kvm skal man overholde en grænseværdi og dokumentere en GWP-påvirkning på maksimalt 12 kg CO2 pr. kvm pr. år.
Hver en gipsplade, mursten, vinduer osv. skal altså først analyseres for, hvor meget CO2, der går til at fremskaffe råmateriale, transportere det til fabrikken, forarbejde det og fremstille byggematerialet. Og for hvert materiale skal miljøpåvirkningen efterfølgende udregnes af det, der på et tidspunkt skal bortskaffes.
Her kan du i vid udstrækning trække på data fra materialeproducenter og -leverandører.
Se hvem der skal lave klimaberegningen
Det er som udgangspunkt bygherren, der er ansvarlig for myndighedsbehandlingen af et projekt, og dermed også bygherren der skal levere en klimaberegning i forbindelse med færdigmeldingen til kommunen.
Anvender bygherren udelukkende LCAbyg og det heri indeholdte generiske datagrundlag, vil entreprenørens deltagelse i klimaberegningen ikke være nødvendig. Ønsker bygherren imidlertid en klimaberegning baseret på det faktisk indbyggede, så vil du som entreprenør kunne skulle levere den nødvendige dokumentation til brug herfor, hvilket typisk vil ske i form af miljøvaredeklarationer (EPD’er).
Ovennævnte udgangspunkt gælder ikke, hvor entreprenøren er totalentreprenør. Således er det ved totalentreprise-entreprenøren, der er ansvarlig for myndighedsbehandlingen og dermed også klimaberegningen.
Kilde: DI Byggeri
De fleste eksperter i branchen vurderer, at LCA-beregningen bliver nemmere, hvis man bruger et godt værktøj, der indeholder de gældende beregninger. Det gælder for eksempel det gratis værktøj LCA-byg. En anden mulighed er for eksempel EG Sigmas nye LCA-app, hvor CO2 og økonomiske beregninger bliver slået sammen. Der er flere andre værktøjer på markedet og flere kommer til.
Her kan du få mere at vide:
Dansk Håndværk – Klimakrav i bygningsreglementet: Hvad betyder det for dig som håndværksmester?
Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger
DI Byggeri – ny hjemmeside om Bæredygtighed i byggeri og anlæg
Kilde: Mester Tidende
