23948sdkhjf

Han skal sikre  Sanistål bedst tænkelige integration med ny, svensk ejer

Sanistål har udnævnt 47-årige Andreas Borup Christensen til ny direktør for Integration & Strategi - en nyoprettet stilling i den udvidede direktion.

Han bliver ansvarlig for at sikre fremdrift og sammenhæng mellem integrationen med Saniståls nye ejer og nye strategi ”Accelerate”.

- I forbindelse med, at vi får en ny ejer, ligger der en omfattende integrationsproces foran os. Der er masser af synergier, der skal hentes og nye forretningsområder, der skal opbygges. Det er en meget vigtig opgave, som jeg er glad for, at Andreas har sagt ja til at tage på sig, siger administrerende direktør Claudio Christensen.

Svenske Ahlsell, som er distributør af installationsprodukter, værktøjer og forsyninger til professionelle brugere i Norden, har tidligere på året tilbudt at overtage ejerskabet af Sanistål. Overtagelsen afventer den planmæssige godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

Implementering af ny strategi

Som direktør for Integration & Strategi bliver Andreas ansvarlig for at implementere Saniståls nye og fremtidige strategi ”Accelerate”.

- Vi har valgt at samle implementering af vores nye strategi Accelerate og integrationen med vores nye ejere under Andreas for at sikre, at de to kritiske initiativer går i samme retning - og komplementerer hinanden. Andreas har de helt rette kompetencer til opgaven, og han har en solid erfaring med strategiarbejde for eksempel var han ansvarlig for implementering af vores tidligere strategi Genesis, siger Claudio Christensen.

Han er hentet fra egne rækker og har været i virksomheden i mere end 13 år i forskellige ledende stillinger.

- Der er ingen tvivl om, at Sanistål går en spændende tid i møde. Jeg er stolt af, at jeg skal varetage opgaven med at sikre, at der er optimal sammenhæng mellem hele integrationen med vores ny ejer og vores strategiske mål for fremtiden, siger Andreas Borup Christensen.

De seneste tre år har han været direktør for VVS Marked med ansvar for blandt andet VVS-kunder og alle Saniståls butikker over hele landet. Dermed er han i forvejen en del af Saniståls udvidede direktion.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083