23948sdkhjf

Byggefirmaer viser muligheder med træ-typehus

Med projektet Klimakassen viser en større gruppe af leverandører, arkitekter og byggefirmaer mulighederne for at boligbyggeri klimarigtigt,

En version af Klimakassen, et træhus beregnet som model for fremtidens typehuse, placeres ved den nyetablerede S-station i Vinge, hvor Frederikssund Kommune er i færd med at udfolde visionen for en mere bæredygtig by. Målet med projektet er at vise hvor meget mere klimavenligt vi kan bygge typehuse allerede i dag, hvis vi tager de rigtige valg undervejs.

Bygherren Fabulas, som bygger bofællesskaber i træ, vil bruge Klimakassen som demohus, ligesom kommunen kommer til at bruge Klimakassen som bydelskontor i den nye bydel.

– Det bliver et interaktivt showroom for de mange gode løsninger, som vi både tror og håber hurtigt vil blive skaleret i branchen i den kommende tid, siger direktør i Fabulas, Michael Eberhard, i en pressemeddelelse om projektet.

–Omstillingen af byggebranchen går alt for langsomt, fordi det er meget nemmere for alle parter, når vi bygger ”som vi plejer”. Med klassisk, CO2-tungt byggeri kan man hurtigt få godkendt nye projekter, mens nytænkning kræver opdaterede reguleringer, kendskab til nye materialer, leverandører og så videre. Det er derfor en hel værdikæde, der skal have ’ja-hatten’ på, for at omstillingen skal lykkes og rigtig komme i gang, siger han også.

Klimakassen er et træhus beregnet som model for fremtidens typehuse, bygget så CO2-neutralt som muligt. Det er et modulært træhus med træuldsisolering, skruefundamenter, sedum på taget og meget mere. Alle elementer i huset - fra valg af materialer ude og inde til fremtidig vedligeholdelse og genanvendelse - er tænkt ind i det store CO2-regnskab. Klimakassen har desuden ventilationsvinduer og udsugningsvarmpepumper, for også at sikre det indendørs klima og nedsætte forbruget af både varme og strøm i boligen.

Projektet Klimakassen skal også opsamle så mange data omkring brugen af materialernes CO2-udledning og klimaftryk som muligt, for at skabe mere viden og tryghed omkring de grønne løsninger hos beslutningstagere og entreprenører.

Bygningen i Vinge forventes at stå færdig i juni 2022.

Følgende er samarbejdspartnere i projekt Klimakassen:

Livingbetter, Scandi Byg, Frøslev Træ, Häcker, Bessmann Køkkener, Bayo.S, Steico, Orbital Systems, DK Bad, Troldtekt, Buus Anlægsgartner, BG Byggros, Komproment, ABC Ingeniører, Scan Underlay, SG Lighting, Dahua, Legrand, Dokk16, Quooker, AJ Sikring og Teknik, Uponor, P+P Arkitekter, Timberman, GU Skandi, LE34, Npi & Auro.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072