23948sdkhjf

Du skal ikke finde dig i, at betalingsfristen overskrides, mester!

Her sætter Mester Tidendes chefredaktør fokus på aktuelle sager, som har betydning for håndværksvirksomheder

For mange virksomheder i byggeriet - store som små - er det vigtigt at have et forholdsvis stort cashflow. Det sikrer likviditeten og reducerer trækket på kassekreditten.

Når nogle virksomheder, af den ene eller anden årsag, ikke får betalt deres regninger til tiden, så smitter det negativt af på hele værdikæden. Nogle virksomheder må vente månedsvis på at få deres betaling, fordi kunden holder pengene tilbage.

Når man ikke får betaling for den vare eller ydelse, man har leveret, så skal man selvfølgelig rykke for betalingen. Det vægrer mange, især mindre virksomheder, sig ved, fordi de frygter at miste kunden.

Nogle virksomheder i byggeriet spekulerer faktisk i at trække betalingerne så længe som muligt og derved sikre deres egen likviditet. Sådan er det også i andre brancher.

Derfor har erhvervsminister Simon Kollerup (S) taget initiativ til et nyt betalingskodeks, der skal forpligte store virksomheder til at betale deres regninger inden for maksimalt 30 dage.

Det er ikke sikkert, at det kommer til at virke. Det er nemlig en frivillig ordning. Men det er et skridt i den rigtige retning.

I sidste ende, må de virksomheder som ikke får deres betaling til tiden, bide hovedet af al frygt og høfligt, men bestemt bede om at få betaling for deres arbejde til den aftalte tid.

Det er uartigt og hensynsløst at trække betalingerne. Det er mangel på respekt for de mennesker, som driver virksomhed og som er med til at skabe arbejdspladser og vækst.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094