23948sdkhjf

Nordens største lager sikrer grossist tårnhøj toplinje

Den aarhusianske grossist Global Timber har det seneste år nydt ekstra godt af sit store lager. Ifølge virksomheden er det tale om Nordens største hårdttræslager, og det har været med til at holde humøret såvel som toplinjen oppe i et år, hvor konkurrenterne har måttet slås med tårnhøje fragtrater og utilregnelige forsyningskæder. 

Det viser et nyt regnskab fra virksomheden, der blev grundlagt i 2006.

Både omsætning og resultat overgår forventningerne, og toplinjen på 317,8 mio. kr. er den højeste i virksomhedens levetid. Før skat lander årets resultat på 21,4 mio. kr. svarende til mere end en tredobling af foregående års bundlinje, og det er især hjemme, væksten er hentet.

– Salget på hjemmemarkedet har været påvirket positivt af den øgede aktivitet, samtidig med at selskabet har valgt at udvide kapaciteten med henblik på netop salget til det indenlandske marked, skriver Global Timbers ledelse i sin beretning.

Optimisme trods udfordringer

Omvendt har eksportmarkederne i især Asien været ramt af nedluking, men ikke desto mindre er den aarhusianske grossist lykkedes med at fastholde salget her på niveau med det foregående år. 

Hos ledelsen man godt tilfreds med årets resultat, og ifølge adm. direktør Anders Bitzer har de omkring 30 ansatte en stor del af æren for successen.

– Vores medarbejdere har ydet en enorm indsats på tværs af virksomheden, hvilket har været med til, at vi kunne opnå dette resultat i sådan et særligt år. Derfor har vi valgt at uddele en bonus til vores medarbejdere på 1 mio. kr. som en ekstra tak for den store indsats, fortæller han i en pressemeddelelse. 

Direktøren understreger, at Global Timber trods den store fremgang også har mærket markedets turbulente forhold med stigende priser, leveringsforsinkelser og faldende udbud, og forventningen er, at udfordringerne fortsætter i det kommende år. Alligevel er Anders Bitzer optimistik, når det kommer til fremtidsudsigterne.

– Vi kan se en stor efterspørgsel på vores certificerede træ, da industrien og byggebranchen inkorporerer flere og flere bæredygtige materialer i deres arbejde. Derfor tror vi også på, at den bæredygtige vej vinder mere og mere frem i den kommende tid, som selvfølgelig har en positiv indvirkning på vores forretning og branchen som helhed, lyder det.

A/S Global Timber
mio. kr. 2020/21 2020/19
Nettoomsætning 317,8 290,7
Resultat af primær drift 22,7 6,9
Resultat før skat 21,4 6,1
Årets resultat 16,6 4,8
Balancesum 132,0 108,1
Egenkapital 54,3 40,2
Gns. antal ansatte 31 28
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2021.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094