23948sdkhjf

Hænger godt ved i byen: Limproducent udvider i Køge

Dana Lim, der producerer fugemasse, lim og spartel, vokser stadig og udvider med en 1.200 kvm ny lagerhal. 

Lagerhallen opføres i forlængelse af den eksisterende lagerbygning i hovedkvarteret i Køge. 
Så sent som i 2018 udvidede Dana Lim sit hovedkvarter med en ny lagerhal på hele 3.800 kvm, men den traditionsrige Køge-virksomhed har allerede nu igen behov for yderligere kapacitet. 

- Det er jo faktisk ikke ret længe siden, vi sidst udvidede vores lagerkapacitet. Derfor er det også fantastisk, at vi allerede nu igen har behov for endnu en udvidelse, da forretningen vækster. Faktisk har vi i den kommende tid store forhåbninger om og forventninger til, at vi kigger ind i yderligere vækst i norden, lyder det fra Lars Christensen, der er adm. direktør i Dana Lim, i en pressemeddelelse.

Varelogistik forbedres

Den nye lagerhal ligger i forlængelse af Dana Lims eksisterende lagerbygninger og er med til at forbedre deres samlede varelogistik markant.
- Hallen er bygget i samme stil og materialer som de eksisterende haller fra udvidelsen i 2018. Med den nye lagerhal forbedres den interne logistik betragteligt, da vi nu kan have hele vores produktsortiment samlet under samme tag. Det skaber en mere enkel og hurtigere håndtering af varerne helt frem til forsendelsen, fortæller Lars Christensen.

Strategisk vækst

Udvidelsen er et udtryk for, at det går godt hos Dana Lim. 
En af grundene til succesen er opkøbet af danske PKI Supply, der blev effektueret tilbage i januar 2021. 
- Vi udvider og styrker hele tiden forretningen gennem udviklingen af nye solide og innovative produkter. Samtidig er det også en del af vores vækststrategi at tilegne os nye kompetencer på anden vis. Det har vi eksempelvis gjort med opkøbet af PKI Supply, der er markedsledende leverandør af industrilim, afslutter Lars Christensen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078