23948sdkhjf

Fornem Farvepris til Friluftsskolen

Helhedsrenovering af Friluftsskolen modtager Farveprisen 2021

 Friluftsskolen, som er en specialfritidsinstitution, i forbindelse med Skolen Ved Sundet på Amager er dette års modtager af Farveprisen 2021. Prisen er på 150.000 kroner og deles mellem Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma as, farvegrafiker Caroline Krag samt farvearkæolog Anne Simonsen. Prisen gives for deres arbejde i forbindelse med helhedsrenovering af Friluftsskolen.

Friluftsskolen og Skolen ved Sundet er tegnet af arkitekten Kaj Gottlob og opført i 1938. Kaj Gottlob lod sig tidligt inspirere af Le Corbusier og funktionalismen i såvel streg som farve. Og Friluftsskolen er et af de bedste eksempler på denne retning. Moderne i sit udtryk såvel som i sine farver, og helt anderledes end hvad man ellers så på den tid, fremhæves det i en pressemeddelelse fra Dansk Malermestre..

Og prismodtagerne har netop under deres arbejde med renoveringen af den gamle skole evnet at føre tankerne bag Kaj Gottlobs modernistiske og oprindelige farvesætning frem til nutiden. Nænsomt og med blik for detaljerne – farve for farve, rum for rum – har de arbejdet med renoveringen og skabt en forbindelse mellem fortid og nutid.

Farveprisen er indstiftet af Danske Malermestre og Kirsten og Freddy Johansens Fond. Det er 15. gang, den uddeles.

Prisoverrækkelsen finder sted på mandag 23. august på Friluftsskolen, Samosvej 52, 2300 København S.

Arkitekten Kaj Gottlob har blandt mere tegnet Universitetsparken i København for Københavns Universitet, Lukaskirken i Aarhus, Danske Studenterhus i Paris samt Brorfelde-observatoriet ved Tølløse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093