Byggeriet mangler digital samarbejdskultur: Det er helt kuk-kuk, mener digital bygge-ekspert
Digitaliseringen i byggeriet har taget fart i de senere år. Overalt i byggeriet implementeres IT-værktøjer, som er med til at optimere processer i hele byggeriets værdikæde. Og investeringsvilligheden er fortsat meget høj.
Spørgsmålet er så, om den øgede fokus og de øgede investeringer i digitalisering reelt har øget effektiviteten, produktiviteten, kvaliteten og lønsomheden i byggeriet.
- Både og, lyder det fra den digitale bygge-ekspert Martin Profit Jakobsen, adm. direktør i BASIT, som er byggeriets uvildige IT-rådgiver. BASIT har gennem de sidste 13 år har været involveret i mere end 500 IT-implementeringer i håndværks- og entreprenørvirksomheder. Implementeringerne repræsenterer samlet set investeringer i størrelsesorden 200 mio. kr.
Martin Profit Jakobsen rammer i øvrigt en stor pæl gennem myten om, at byggebranchen generelt skulle halte gevaldigt bagud, når det gælder digitale investeringer:
- Vores erfaring er, at håndværks- og entreprenørvirksomheder i stor stil investere i IT-værktøjer, og at udfordringerne snarere ligger i at blive mere effektive til at dele informationerne på tværs af virksomhederne på opgaverne, understreger Martin Profit Jakobsen.
Mangel på digital samarbejdskultur
Den store ”sten i skoen” i forhold til digitaliseringen i byggeriet skal, ifølge Martin Profit Jakobsen, samles i det han betegner som mangel på en egentlig digital samarbejdskultur i byggeriet.
- De digitale muligheder bliver overhovedet ikke udnytter godt nok i dag i bygge-og anlægsbranchen set som en helhed. Og det er ikke fordi, der mangler teknologiske muligheder eller tekniske standarder. Og det er heller ikke fordi virksomheder ikke vil investere i de nødvendige IT-værktøjer. Der bliver investeret mange millioner i digitale værktøjer hvert år i håndværks- og entreprenørvirksomhederne, siger han.
Problemet er, at digitalisering bliver oversat 100 pct. til teknologi i byggeriet lige nu, og det er ikke bare en skam, men det er også en fejl. Hvis man ser på andre brancher og deres succes med at implementere IT som en del af deres kerneprocesser, så er der nemlig mindst lige så stor fokus på informationsdelen (IT=Informations Teknologi). Hvis man skal skabe værdi med IT-værktøjer, så dur det altså ikke kun at fokusere på den tekniske side, fastslår Martin Profit Jakobsen.
Han peger på, at det som sådan jo er ligegyldigt om der bliver brugt BIM-modeller, droner, AR/VR-teknologi og robotter hvis der ikke findes en digital samarbejdskultur, hvor man vil dele informationer på tværs af aktørerne på sagerne.
- Det handler ikke om, at der mangler en teknisk standard til at dele informationer – det handler bare om viljen til at dele informationer på en relevant, rettidig og retvisende måde, siger Martin Profit Jakobsen.
Helt kuk-kuk
- Jeg har en økonomisk baggrund og har erfaring fra andre brancher, hvor køb og salg er en bærende del og hvor IT-værktøjer spiller en væsentlig rolle. Der er mange diskussioner i byggeriet, som jeg simpelthen ikke forstår, at man bruger tid på. Hvorfor skal opgaver for eksempel udbydes uden mængdeangivelse?
Som køber bør man da have pligt til at fortælle, hvad man gerne vil købe – så kan sælger prissætte derefter. At man som sælger skal gætte, hvad ens kunde gerne vil købe, er helt kuk-kuk, siger Martin Profit Jakobsen og tilføjer, at digitaliseringen desværre ikke har gjort det nemmere.
- Snarere tværtimod. Nu kan man som køber gemme sin mængdeangivelse i avancerede modeller, hvor hver enkelt bydende så hver især kan trække mængder - hvis de altså forstår det digitale sprog. Samtidig har digitale udbud gjort det så meget nemmere for køberne at spørge efter tilbud, at man som bydende håndværks- og entreprenørvirksomheder regner tilbud som aldrig før.
Altså spildes der hvert år flere og flere millioner i transaktionsomkostninger, som ikke kommer nogen til gode i konkret byggeri. Det er rent pengespild, og gør jo prisen på byggerierne dyrere uden at skabe værdi, understreger Martin Profit Jakobsen.
Det handler om ansvar
- Men problemerne stopper ikke her. Når opgaverne er i gang, kommer der ændringer i tide og utide, som man skal forholde sig til. Der er ingen digital pli eller aftaler og det betyder, at alles mailboks bliver fyldt op med cc: beskeder. Det betyder også, at man på byggepladsen helt paradoksalt ofte ikke arbejder efter de samme tegninger.
Hvis en medarbejder fra en fagentreprenør spørger en byggeleder fra en hovedentreprenør om noget, så henvises der typisk enten til modellen eller til at spørge fagentreprenørens egen byggeleder, som ikke altid er på pladsen. Når hovedentreprenørens byggeleder ikke vil svare, så kan der naturligvis være mange årsager – men en af grundene er ansvarsfordelingen. Derfor er det ofte sådan, at hovedentreprenøren ikke skal nyde noget af fortælle fagentreprenøren noget. Det kan jo gøre hovedentreprenøren ansvarlig. Derfor må medarbejderen fra fagentreprenøren gætte sig frem.
I den tid, BASIT har rådgivet om IT-værktøjer, er samarbejdet om og overblikket over informationerne i byggeriets værdikæde grundlæggende blevet dårligere og dårligere, og jeg har svært ved at se hvem der vinder på det manglende digitale samarbejde, siger Martin Profit Jakobsen
Han forklarer, at BASIT gennem en årrække i tæt samarbejde med stærke brancheaktører blandt andet er nået frem til den konklusion, at IT-modenheden er stærkt stigende og at den digitale investeringsvilje er til stede i langt hovedparten af håndværks- og entreprenørvirksomhederne.
- Udover at skabe en fælles digital samarbejdskultur som bygger på tillid og respekt og et ønske om at effektivisere værdikæden og processerne, så handler de egentlig ret basalt om at finde frem til de rigtige samarbejdspartnere på både kunde- og leverandørsiden, konstaterer Martin Profit Jakobsen.
Artiklen er en del af temaet De Digitale Håndværkere.