23948sdkhjf

Boligselskab dropper totalrådgivning og indgår aftale for 180 millioner

Rammeaftale med rådgivere skal sikre Boligselskabet Sjælland, at alle kommer til at sidde lige tæt omkring bordet

Boligselskabet Sjælland har indgået rammeaftaler med tre arkitektvirksomheder, tre ingeniørvirksomheder og tre landskabsarkitekter. Det sker for at alle kan sidde lige tæt omkring bordet, når renovering og nybyggeri skal planlægges, lyder det i en pressemeddelelse fra boligselskabet. 

Rammeaftalerne har en samlet værdi af cirka 180 mio. kr. og betyder, at boligselskabet nu vil lave miniudbud på de konkrete projekter blandt de ni rådgivere, der er valgt.

Målet er at komme længere på den bæredygtige dagsorden.

– Når vi har en totalrådgiver, taler vi kun med totalrådgiveren, uanset om det er en arkitekt, entreprenør eller ingeniør, forklarer byggechef Per Bro i pressemeddelelsen. 

De ni virksomheder

Ingeniører:
Dominia
Norconsult
WSP Danmark

Arkitekter:
Domus Arkitekter
Tegnestuen Vandkunsten
Sweco Architects 

Landskabsarkitekter:
Arkitema KS
JJW Arkitekter
WSP Danmark

Han oplever, at det kan gøre det svært at nå helt ud med de ønsker, Boligselskabet Sjælland har til bæredygtighed. Bæredygtige løsninger kræver nemlig ofte en høj grad af samarbejde og innovation, er vurderingen.

 Skal give et ligeværdigt samarbejde

Rammeaftalerne med delt rådgivning gør det lettere for boligselskabet at lave workshops og skabe fælles værdier, om byggeprojekterne.

 – Når vi starter en opgave, samler vi teamet og får en fælles forståelse og bragt alle idéer i spil, forklarer Per Bro. Boligselskabet Sjælland bruger derfor også egne projektledere, mens fagtilsynet varetages af rådgiverne.

 Aftalen deler rådgivningen mellem arkitekter, ingeniører og landsarkitekter. 

– Det interessante er, at vi går ud i delt rådgivning for at sætte fokus på bæredygtighed. Vi har skrevet en option ind om at få lavet en DGNB-certificering på vores byggerier, så vi kan vurdere om det er en vej, der giver mening for vores beboere, forklarer boligselskabets jurist Frederik Brintow.

Fakta om aftalerne og byggeplaner

Rådgiverne er valgt for tre år med mulighed for et års forlængelse. Aftalen har en værdi af cirka 60 mio. kr. om året. 

Boligselskabet har netop vedtaget 10 store renoveringer, der bliver de første store opgaver i aftalen. 

Boligselskabet Sjælland bygger og renoverer for cirka 3 mia. kr. i de kommende år.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095