23948sdkhjf

Eurodan-huse vælger materialeleverandør til 2.000 nybyggede huse

Sanistål er valgt som ny leverandør af VVS og vand og afløb (VA) til typehusfirmaet Eurodan-Huse og deres entreprenører. Det oplyser grossistvirksomheden i en pressemeddelelse. 

Samarbejdsaftalen gælder i første omgang de kommende tre år, hvor Sanistål skal levere materialer til over 2.000 nybyggede huse. Aftalen har en forventet værdi på over 150 mio. kr. 

Eurodan-Huses adm. direktør, Thomas Dahl, peger på en høj leveringssikkerhed som en af årsagerne til valget af samarbejdspartner: 

– Men der er også tale om et strategisk samarbejde, hvor vi i fællesskab vil gøre tingene smartere blandt andet ved at optimere vores produktsortiment og effektivisere vores forsyningskæde, siger typehus-direktøren i pressemeddelelsen. 

Han forventer også, at det mangeårige partnerskab vil komme husbyggerens entreprenører til gode. 

– Et af elementerne i aftalen med Sanistål er for eksempel et fordelsprogram, som vores håndværkere og entreprenører kan bruge, også når de arbejder for andre end os, forklarer Thomas Dahl.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095