23948sdkhjf

Øjner jobhop - installatør lander Femern-ordre

Nakskov-firmaet Aktiv El har indgået aftale om at udføre de elektriske installationer og vedligeholdelsen samt VVS-opgaver for entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors, der skal bygge Femern-forbindelsens tunnelelementer, portaler og ramper. Det skriver Femern Belt Development på sin hjemmeside.  

Med aftalen, der omfatter arbejder på byggepladsen i Rødbyhavn, har Aktiv El udsigt til en omsætning i millionklassen. Og det skaber grobund for flere arbejdspladser, fortæller teknisk direktør Jens Krogh, Aktiv El. 

– Vi kan endnu ikke sætte tal på opgaven, men jeg forventer, vi skal ansætte yderligere fem - 10 medarbejdere for at kunne løse denne opgave, siger han ifølge Femern Belt Development. 

Aktiv El har afdelinger i Nakskov, Maribo, Rødbyhavn og Nykøbing F. beskæftiger i øjeblikket 70 medarbejdere, heraf 11 lærlinge, og har 55 servicevogne kørende for at løse el- og VVS-opgaver for blandt andet større industrikunder på Lolland-Falster og Sjælland. 

– Vi har i forvejen mange store serviceopgaver, og opgaven for Femern Link Contractors passer fint ind i vores portefølje, siger Jens Krogh. 

 

 

Aktiv El er én af de mange virksomheder, der deltager i udviklings-projektet Femern Vækst, der gennemføres af CELF og Femern Belt Development i samarbejde med en række erhvervsskoler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094