23948sdkhjf

Tidligere prof-fodboldspiller kan GPS-spore din bil, mester!

Behovet for GPS-tracking er stigende. Ikke mindst blandt håndværksmestre er der fokus på at kunne holde styr på flåden af håndværkerbiler.

Det oplever man i virksomheden Keatech i Hjørring, som leverer GPS-tracking og hvor målgruppen netop er små og mellemstore virksomheder. Specielt håndværksmestre og servicevirksomheder, der har behov for at holde styr på en flåde af biler – altså hvor bilerne er lige nu, hvor de har været og hvor længe.

Bag systemet, så den tidligere professionelle fodboldmålmand Kenneth Stenild, som har skiftet målmandshandskerne ud med en karriere som partner og salgschef i Keatech.

For mange vil Kenneth Stenild være kendt som en af 2000-tallets mest talentfulde danske fodboldmålmænd. Den nu 33-årige aalborgenser spillede på samtlige danske ungdomslandshold og blev i 2009 dansk mester med AaB. Siden gik karrieren til AC Horsens og Sønderjyske og videre til Haugesund og Larvik i Norge.

I Norge startede Kenneth Stenild en civil karriere i en GPS tracking-virksomhed parallelt med målmandsjobbet i Fram Larvik. Efter nogle år vendte Kenneth Stenild tilbage til Danmark og blev salgschef i virksomheden Ordrestyring.

Keatech og Ordrestyring samarbejder, og ad den vej kom Kenneth Stenild i kontakt med Martin Oliver Mikaelsen, der er stifter og leder af Keatech i Hjørring.

Keatech blev stiftet i 2018 og har udviklet sig til en overskudsgivende forretning med over 500 virksomheder som kunder. Væksten er sket uden en dedikeret salgsindsats. Det skal der nu laves om på.

- Kenneth og jeg kunne se en oplagt mulighed for vækst ved at skabe en professionel salgsorganisation – netop det som Kenneth har arbejdet med tidligere, siger Martin Oliver Mikaelsen.

De to partnere i Keatech forventer, at den forøgede salgsindsats i løbet af året vil resultere i ansættelse af én til to mand mere på kontoret i Hjørring samt to mand mere i Ukraine, hvor tre udviklere i dag arbejder med Keatechs software.

Et mål for Keatech er desuden at få gang i eksport, som Kenneth Stenild også medbringer erfaring med.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093