23948sdkhjf

Vattenfall i nyt samarbejde: Der skal produceres vindmølletårne i træ

Vattenfall og det svenske udviklingsselskab Modvion har indgået et nyt samarbejde om vindmølletårne i træ, hvorfor Vattenfall nu skal i gang med at undersøge mulighederne for at anvende Modvions trætårne i fremtidige vindmølleparker. 

Det kan sænke CO2-udledningen i forbindelse med produktionen af vindmøllerne med 25 procent, vurderes det. 

- Vattenfalls vindmøller er i dag forholdsvist små klimasyndere igennem hele livscyklussen, men vi vil drive udviklingen med en endnu lavere klimapåvirkning. Vi mener at træ kan være en af løsningerne for at opnå et lavere CO2-udslip, siger Daniel Gustafsson, chef for udvikling af landbaseret vindenergi i Vattenfall. 

Cirka en fjerdedel af de klimapåvirkninger en vindmølle forårsager i forbindelse med produktionen kommer fra produktionen af tårnet, som fremstilles af stål og beton. 

Ved at bygge tårnene i træ vil CO2-udslippet mindskes markant. Der vil endvidere kun blive anvendt certificeret træ, hvilket blandt andet betyder, at der plantes et træ, når der fældes et. 

- Vattenfall er har mange erfaringer med at bygge vindmølleparker og ved at samarbejde kan vi sætte fart under udviklingen af næste generation af vindmølleparker. Med et tårn bygget i træ, kan vindmøllen blive helt klima-neutral, siger Otto Lundman, VD hos Modvion.

Modvion og Vattenfall har underskrevet en hensigtserklæring om at udvikle byggeteknik og dermed stile mod en kommercialisering af tårnet. Målet er at levere vindmølletårne i træ til Vattenfall.

- Vi ser store fordele ved at bygge vindmølletårne i træ, både for klimaet og for at sænke omkostningerne for vedvarende energi. Vi er fast besluttede på at gøre det muligt at leve fossilfrit inden for én generation, og dette er et skridt på vejen, siger Daniel Gustafsson.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074