23948sdkhjf

Gør en forskel: Brug dine kloge hænder!

Har du hænderne skruet rigtigt på og vil du gøre noget for dit lokalsamfund, så kan du deltage i konkurrencen om 25.000 kr.


Værktøjsproducenten Stroxx er klar til at uddele 25.000 kr. til en håndværker, der har hænderne skruet rigtigt på, men også har hjertet på rette sted og vil gøre en forskel for sit lokalsamfund.

Projektet kan være alt fra et shelter i naturen, ny skaterrampe til den lokale legeplads eller noget helt tredje, men projekter som flere personer vil få glæde af. Hos Stroxx har man valgt ikke at opsætte faste kriterier for, hvad der gør et projekt mest kvalificeret.

- Vi har ikke nogen specifikke krav, for eksempel til hvor mange der skal kunne få glæde af projektet, i stedet vil man i vurderingen kigge på, hvor stor forskel det vil gøre for lokalsamfundet, for en lokal forening eller klub, siger kampagnekoordinator Thomas Teglbjærg.
Stroxx er et professionelt private label værktøjsmærke hos Carl Ras.

Vil fremme det gode håndværk
Det bliver et dommerpanel bestående af Klaus Tøttrup, chefredaktør på Mester Tidende, Elly Kjems Hove, branchedirektør DI BYG, Gorm Rasmussen, adm. dir. i Carl Ras og Martin Skou Heidemann, Direktør Skou Gruppen, der kommer til at afgøre, hvilken ansøger, som får legatet. Det har været vigtigt for Stroxx at have et dommerpanel med forskellige erhvervsmæssig baggrund, så projektet bliver vurderet på flest mulig parametre.

Værktøjsproducenten Stroxx vil fremover uddele legater til formål drevet af stærkt samfundsinitiativ og godt håndværk.
- Det handler om, at vi gerne vil støtte de kloge hænder, det gode håndværk og belønne gode og især bæredygtige initiativer, siger Thomas Teglbjærg.

Nemt at melde sig til
Hvis du vil søge om at få de 25.000 kr. til dit projekt, skal du blot gå ind på https://stroxx.eu/pages/klogehaender , hvor du skal give en kort beskrivelse af projektet. Det skal gøres senest 11. oktober 2020. Derefter vil dommerpanelet vurdere projekterne og udvælge det projekt, som får støtte, hvilket vil blive offentliggjort i uge 43.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124