Er du en vinder og digital frontløber, mester, så se her!
Mester Tidende skyder gang i konkurrencen om at blive Danmarks mest IT-modne håndværksvirksomhed. Og du kan være med.
• Tilbudsgivning
• Planlægning
• Udførelse
• Aflevering
• Administration
Konkurrencen er for alle håndværks- og entreprenørvirksomheder, som har og bruger IT-værktøjer i dagligdagen yil at lette forskellige arbejdsprocesser.
For at være med, handler det ikke om hvor mange IT-værktøjer du har indkøbt – men hvordan du bruger dem.
COVID-19 & Digitalisering
Mester Tidende har talt med nogle af sidste års vindere, Troels Jørgensen (vinder af kategorien aflevering) og Wils A/S (vinder af kategorien udførelse).
- For os, er digitalisering bare en del af vores hverdag, men især under Corona har den været uundværlig, da det har gjort, at vi har haft mulighed for at arbejde hjemmefra, og at alle vores medarbejdere har været på arbejde under Corona. Vores kvalitetssikring har været super godt, og har fungeret optimalt, idet vi ikke har haft papirer som skulle overgives eller deles mellem flere. Samtidig har vores bygherre haft mulighed for at tjekke op og følge med hjemmefra. Så det er super godt, siger Mia Frederiksen, adm. direktør direktør, Troels Jørgensen.
- Efter vi har vundet kategorien Aflevering i konkurrencen Danmarks mest IT-modne håndværksvirksomhed, har vi fået en del anerkendelse – både fra konkollegaer, kunder, rådgivere og lokalområdet. Med vores nominering og prisen, ved vi, at vi er godt med på digitalisering, og at vi har styr på det. Samtidig har det givet os et større overblik over virksomheden, især i forhold til mere uddannelse af vores medarbejdere i de løsninger, som vi allerede har og bruger i dag. Dermed kan vi optimere vores processer, og udvikle og lære at bruge IT-værktøjerne endnu bedre, forklarer Mia Frederiksen.
Den moderne håndværksvirksomhed
Hos Wils A/S (vinder af kategorien udførelse) er man stolte over at have vunder konkurrencen om at blive Danmarks mest IT-modne håndværksvirksomhed. Wills har også tidligere vundet konkurrencen.
- Vi har kunnet vise os selv og omverdenen, at vi er skarpe på IT. Der er stadig mange, som har den opfattelse af håndværksvirksomheder, at det hele foregår på papir, og at der ikke er så godt styr på tidsplaner eller aftaler – ”det er jo bare håndværkere”.
Men sådan er det ikke hos os. Idet vi er stærke på IT, understreger det en vis form for kvalitet, og det har vi kunne bruge til markedsføring. Det har givet os mange vundne sager, og har gjort os endnu mere synlige. Derudover så har vi fået en ny beregner ind, som kommer fra en stor virksomhed, som også siger, at vi er med fremme på digitaliseringen og at vi er innovative, siger Thomas Wils, adm. direktør, Wils A/S.
- Vi arbejder fortsat på at optimere, og det bliver også stadig prioriteret højt, at vores medarbejdere skal undervises i vores IT-værktøjer og løsninger, så de kan få det ind under huden, og så de bliver bedre til at bruge det. Dermed bliver det også implementeret ordentlig i virksomheden.
Med prisen om at være Danmarks mest IT-modne håndværksvirksomhed, så forpligter det jo også lidt. Vi skal være med fremme, og prøve nye løsninger. Men, det er en hår-fin-grænse. Vi skal ikke bare kaste os hovedkulds ud i alt muligt og bruge unødige ressourcer, men sikre, at vi stadig er med fremme, siger Thomas Wils.
Hvis du vil være med i konkurrencen om at blive Danmarks mest IT-modne håndværksvirksomhed så kan du læse mere og tilmelde dig på www.itbyg.dk