23948sdkhjf

Kork hitter i klitterne

Naturlige omgivelser med klitter, sandstrand og brusende hav er faste elementer på Skallerup Seaside Resort i den nordjyske by Lønstrup. For at hive den naturlige stemning med indenfor er man lige nu i fuld gang med at udskifte gulvene i 25 af feriecenterets huse til korkgulve fra Timberman. Renoveringen af feriecenteret er et større projekt, som har strakt sig over flere år, fortæller driftschef på Skallerup Seaside Resort, Henrik Nielsen:

– Vi lever af at tilbyde vores gæster en naturoplevelse ved havet, og den fornemmelse ønsker vi naturligvis også at afspejle indenfor. Som en del af det projekt er vi løbende i gang med at udskifte vores gulve til nye, der er i tråd med det indtryk, vi gerne vil give vores gæster – og nu er turen så kommet til 25 af vores huse. Her er gulvene fra Timberman en oplagt løsning, fordi de kombinerer et naturligt egetræslook med en høj slidstyrke, som gør, at gulvene kan holde til både mange gæster og daglig rengøring, forklarer han og fortsætter:

– Tilbage i 2015 testede vi første gang gulvet i vores reception, som er et knudepunkt for gæster og personale med meget daglig aktivitet. Det har vi haft gode erfaringer med, og da vi et par år senere skulle have et nyt fitnesscenter, blev gulvet her derfor også et korkgulv fra Timberman.

Akustikvenlig korkkerne
Siden er restauranten blevet renoveret med 1.800 kvadratmeter af samme type gulv i 2018, og for nylig har tre nye hytter også netop fået lagt i alt 247 kvadratmeter Wicanders korkgulv af typen HydroCork.

– HydroCork-gulvene kombinerer naturlig æstetik og praktik, hvilket gør dem særdeles velegnede på et travlt feriested som Skallerup Seaside Resort, der ligger i naturskønne omgivelser. De holder til alt lige fra gæsternes våde sko til fitnesstræning og daglig rengøring, hvilket er essentielt i forhold til erhvervsmæssig brug, forklarer key account manager hos Timberman, Poul Kristensen, og fortsætter:

– Gulvene har desuden den store fordel, at de på grund af korkkernen er akustikvenlige og således kan dæmpe støj i lokalet og trinstøj fra sko med hele 20 decibel. Det er især en fordel i restauranter med mange mennesker og højt til loftet eller i fitnessrum, hvor maskiner og trænende mennesker giver et forhøjet støjniveau.

Skallerup Seaside Resorts projekt med udskiftningen af gulvene i de 25 huse forventes at være færdigt den 1. juli 2020.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204