23948sdkhjf

Byggelederen skal skabe overblik og dokumentation - digitalt

For få år siden var en projektleder på et byggeri kun byggeledelse. I dag er der også behov for at være økonomiansvarlig, ejendomsmægler, IT-kyndig og byggeteknisk ekspert. Og med hektisk aktivitet i byggeriet, er der mere end nogensinde behov for at have styr på sin dokumentation til bygherrer og myndigheder, ligesom arbejdsgangene konstant skal effektiviseres for at fastholde lønsomhed og konkurrenceevne i markedet.

Det mærker man hos Thormann A/S i Roskilde, der opfører boligbyggerier i hoved- og totalentrepriser, ligesom virksomheden udfører byggeledelse for forskellige projekter. Siden etableringen i 2013 har virksomheden oplevet konstant vækst i både projekter og omsætning.
- Overblik er simpelthen alfa og omega, hvis man skal tjene penge i den her branche. Og med folk spredt på flere lokationer, er digitalisering af vores data ekstremt vigtig, så alle kan tilgå relevant information fra deres mobiltelefoner, tablets eller pc’ere, siger indehaver Per Thormann, i en pressemeddelelse.

Det hele skal spiller sammen
Der er mange projektstyringssystemer i byggebranchen, men Thormann A/S oplevede, at de kun løste nogle af de udfordringer og ønsker, der var til et fleksibelt system. Med en fortid i Dansk Boligbyg, der er kendt for at være stærke på IT-fronten, henvendte Per Thormann sig derfor til sin tidligere arbejdsplads for at høre om deres aktuelle erfaringer med IT-systemer.

- Vi ledte efter et system, der udover Office-pakken kunne spille sammen med vores Visma e-conomic regnskabsprogram og DigiFlow fra DigiSense, som vi bruger til dokumenthåndtering. Vi blev anbefalet at se nærmere på Chisa, der et sagsøkonomistyringsprogram, som er udviklet af folk i branchen, fortæller Per Thormann.
- Nu har vi brugt det i et par år, og det er ekstremt effektivt. Det henter data fra de andre systemer, og så kan vi på tværs af devices og lokationer fremkalde et overblik på det enkelte projekt og den enkelte sag. Vi kan både trække ud i Excel eller danne rapporter efter behov i PDF, som vi kan arbejde videre med.

Ledelsesinformation og kvalitetskontrol
Per Thormann er også glad for fleksibiliteten. Chisa kan tilpasses hver enkelt bruger, så det viser de dash-boards, som den enkelte projektleder finder mest relevante for de projekter, vedkommende har ansvaret for.
- Det ligger dybt i vores DNA, at vi både bygger individuelt for vores kunder og skaber individuelle rammer i ansættelsen for vores medarbejdere. Det må ikke blive for firkantet. Så er det ikke sjovt at være medarbejder i en travl hverdag med mange krav og hensyn, man skal navigere imellem, siger Per Thormann, som dog har ét ufravigeligt krav til sine medarbejdere:

- Alle skal bruge Chisa. Og projektlederne skal opdatere mindst hver fredag og helst én gang mere i løbet af ugen. Overblik og dokumentation er afgørende, fordi vi konstant har mange penge i spil under et byggeri, understreger Per Thormann, der især finder programmet anvendeligt som ledelsesinformationssystem.

Thormann A/S anvender også Chisa aktivt i forbindelse med mere juridiske opgaver som kvalitetskontrol, forsikringer, kontrakter, udbetalinger og andre elementer i forbindelse med et byggeri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141