23948sdkhjf

Organisationer i opråb: Virksomheder skal have hjælp lige nu

Ifølge SMVdanmark, interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder, er mange virksomheder hårdt ramt af den lange sagsbehandling under coronakrisen.

- Der er stadig rigtig, rigtig mange virksomheder, der venter på udbetalinger.
- Hvis likviditeten ikke kommer lige nu, går de konkurs, siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark.
Han henviser til, at det om lidt er den første dag i en ny måned, hvor der skal betales løn og husleje.

Hos organisationen Dansk Erhverv er direktør Brian Mikkelsen også bekymret på virksomhedernes vegne.
Organisationen har tidligere foretaget en undersøgelse blandt sine medlemmer om situationen.
- Frem til fredag var det kun 12 procent af virksomhederne, der havde fået, hvad de skulle have. Status i dag kender jeg selvfølgelig ikke, men det viser jo, at der er et stort hul, siger han.

Forsigtig strategi
Regeringen har valgt at anlægge en forsigtig strategi for at sikre, at der ikke snydes med hjælpepakkerne.
- Ligesom det er afgørende for virksomhederne, at pengene kommer ud, er det afgørende, at det sker på en ansvarlig måde uden svindel. Begge hensyn tilgodeses, lød det onsdag fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Men ifølge Jakob Brandt bør man slække lidt på forsigtigheden, for ellers knækker virksomhederne nakken på bureaukrati.
- Jeg er tilbøjelig til at sige, at man hellere må lade tvivlen komme folk til gode og sende for mange penge ud og eventuelt kradse dem ind bagefter, siger han.

Brian Mikkelsen foreslår, at man ansætter nogle af de mange hjemsendte i den offentlige administration til at hjælpe med at få udbetalingerne fra hjælpepakkerne igennem.
- Situationen er delvist forståelig, for det er mange penge, der skal ud til alle, men på den anden side er det liv eller død for de her virksomheder. Likviditet er kongen, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08