23948sdkhjf

Afleveringsstrategi giver pote i Køge for Enemærke & Petersen

PensionDanmarks bæredygtighedscertificerede livstilsboliger Skibet og Broen på Køge Kyst slår nu dørene op efter, at Enemærke & Petersen har afleveret de 84 boliger uden fejl og mangler. Det skriver entreprenøren fra Ringsted i en pressemeddelelse.  

Hvor kvalitetssikringsproceduren samt gennemgangen og rettelsen af fejl og mangler ofte gennemføres tæt på deadline med konflikter til følge har afleveringsfase i Køge været anderledes. 

En strategi for forretningsafleveringen blev sat i gang tidligt i byggeriet, og alle relevante interessenter er løbende blev involveret i processen, forklarer Enemærke & Petersens projektleder David Falch-Jensen, som har stået i spidsen for byggeprojektet: 

Fakta: Skibet og Broen

Enemærke & Petersen har opført Skibe og Broen, der omfatter familieboliger og såkaldte livsstilsboliger udviklet som et boligfællesskab til 50+ beboere i samarbejde med Realdania, i totalentreprise for PensionDanmark. 

Bæredygtighed er et gennemgående element i bebyggelsen, som derfor som minimum skal opnå DGNB Guld-certificering. 

Projektet er tegnet af Vandkunsten med ÅF som rådgivende ingeniør.

- Det handler om at skabe enighed om fremgangsmåde og den ønskede kvalitet. Samtidig har vi som ledelse haft massivt fokus på afleveringsfasen. Tre måneder før aflevering bad vi vores underentreprenører om at foretage en mestergennemgang og påpege, hvad de selv anså som mangler. På den måde skabte vi et nogenlunde fælles grundlag, så det var lettere at blive enige om de ting, der skulle rettes op på inden afleveringen, siger David Falch-Jensen i pressemeddelelsen. 

Kommunikation og fælles principper
Ifølge projektudviklingsdirektør i PensionDanmark, Christian Olsson, har der været i omegnen af 35 byggemøder, hvor besigtigelse har været en fast del. Der har bygherren haft mulighed for selv gå i dialog med håndværkerne og tage eventuelle problemer i opløbet, hvorfor opretning af fejl og mangler ikke er noget, der har skulle vente til afleveringsfasen. 

Projektleder David Falch-Jensen understreger også samarbejde og kommunikation med bygherre som vigtigt for at aflevere et stort byggeri som Køge Kyst uden problemer og byggefejl: 

- Vi har vi løbende haft dialog om færdighedsgrad med PensionDanmark. En måned før aflevering tog vi en ekstra grundig fælles gennemgang og blev samtidig enige om nogle principper for, hvordan mangelhåndtering skulle håndteres før og efter beboernes overtagelse, forklarer han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11