23948sdkhjf

Ekspertvurdering: Sværere at være erhvervskunde i små banker

Erhvervskunder i landets mindre banker risikerer i højere grad at blive klemt på adgang til likviditet end kunder i de store banker. Sådan lyder vurderingen fra et par af landets førende finansielle eksperter

Det skriver Finans.dk

Mindre banker har typisk en mindre spredt låneportefølje og typisk låner ud til færre sektorer og et mindre geografisk område end de store banker. Det gør mindre banker mere eksponerede overfor kreditrisici.
De store banker vil omvendt ofte have en mere diversificeret låneportefølje og have en endnu større kapitalpolstring som følge af bl.a. den regulering, der er indført efter finanskrisen, skriver Finans.dk.

I de mindre bankers brancheorganisation, Lokale Pengeinstitutter, afviser direktør Jan Kondrup eksperternes vurdering:
- Der mangler ikke likviditet, og vores medlemmer er generelt også stærkt kapitaliserede. Derfor er der ikke noget, der peger i retning af, at små og mellemstore pengeinstitutter skulle have sværere ved at håndtere denne situation end store, siger Jan Kondrup til Finans.dk


Læs hele artiklen her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157