Arbejdstøj specielt til maler-kvinder
Nye kollektioner fra Kansas som er målrettet malere og speciel kollektion til kvinder
4
Billeder
– Målet har været at skabe en kvindekollektion, hvor tøjet sidder pænt og er lækkert at træde ned i - at sikre, at kvindelige malere rent faktisk bliver pakket ind som kvinde, siger Heidi Zilmer, (PR-foto)
Det fremhæver Kansas, som netop har lanceret nye malerkollektioner til mænd og kvinder.
Kollektionen til kvinder, der er udviklet sammen med den kendte malermester og tapetdesigner Heidi Zilmer, er den første malerkollektion specielt udviklet til kvinder, og den har et gennemført feminint og stilrent look med et seriøst og kompetent blik til praktikken, heddet det i en pressemeddelelse fra Kansas.
Gode, gamle dyder
Kerneværdierne i de nye kollektioner er som altid slidstærkt arbejdstøj af høj kvalitet, god komfort og høj funktionalitet, men samtidig er de nye kollektioner et moderne billede på intelligent og innovativt arbejdstøj i et lækkert design. Udviklet sammen med dem, der bruger tøjet.
Malerkollektiomner er kendetegnet ved fleksible og åndbare materialer og et letvægtsstretchstof, der sikrer god bevægelighed af hensyn til de mange forskellige arbejdssituationer, som malere er udsat for i løbet af en arbejdsdag, hvor de strækker og bukker sig, er på knæ eller i højden.
Berørt og beæret
– Jeg blev glad og rørt og beæret over, at Kansas ville skabe en malerkollektion sammen med mig. Det var en drøm, for kvindelige maler er altid blevet pakket ind i arbejdstøj designet til mænd.
Målet har derfor været at skabe en kvindekollektion, hvor tøjet sidder pænt og er lækkert at træde ned i - at sikre, at kvindelige malere rent faktisk bliver pakket ind som kvinde, siger Heidi Zilmer, der også ønskede at genskabe kombinationen af kongeblå og hvid, som altid har symboliseret malerfagets storhed.
Fik slået benene væk
Heidi Zilmer mestrer de finere malerarbejder som blandt andet ådring, marmorering og forgyldning og har et væld af palæer, godser og herregårde i sit portfolio. I 2009 blev Heidi Zilmer optaget i den internationalt anerkendte sammenslutning af dekorationsmalere, ”Salon - The Gathering of Master Painters”. Og hun er meget begejstret for Kansas’ nye malerkollektion til kvinder.
– Jeg tør godt indrømme, at designteamets resultat slog benene væk under mig. Det er gennemtænkt arbejdstøj. Designet er både lækkert og komfortabelt, så man også kan have det på til ferniseringer og repræsentere sit fag, siger Heidi Zilmer.
Kollektionerne er også praktiske ned til mindste detalje, der er ikke noget, der strammer, buksebenene har god bevægelighed, så jeg for eksempel uden besvær kan svinge benene over stigen eller skære tapet ved fodlisten.
Endelig blev jeg ærligt talt blæst bagover af den vendbare termojakke med print af et af mine egne tapetmønstre efter japansk shibori-teknik, siger Heidi Zilmer.
OGSÅ ARBEJDSTØJ TIL MALER-MÆND
Kansas’ nye malerkollektion til mænd er også skabt i samarbejde med talentfulde fagfolk og udviklet med fokus på funktionalitet, holdbarhed og komfort.
Kollektionen er en del af Kansas’ Evolve-serie, der er designet til at opfylde de krav, der kommer fra industri- og håndværksfaget. Evolve-serien giver derfor også store industrivirksomheder med forskellige erhverv mulighed for at forene hele arbejdsstyrken i samme look.
Kansas’ nye malerkollektion til mænd er også skabt i samarbejde med talentfulde fagfolk og udviklet med fokus på funktionalitet, holdbarhed og komfort.
Kollektionen er en del af Kansas’ Evolve-serie, der er designet til at opfylde de krav, der kommer fra industri- og håndværksfaget. Evolve-serien giver derfor også store industrivirksomheder med forskellige erhverv mulighed for at forene hele arbejdsstyrken i samme look.