23948sdkhjf

Tømrermester: Jeg scorer bare mere med IT-værktøj

- Vi får de kunder, der nok gerne vil bruge lidt flere penge på tingene. Kunder der ved, at kvalitet koster

Sådan siger tømrermester Esben Sørensen, der ejer tømrerfirmaet EM Byg & Konstruktion. Da Esben Sørensen og svendene i firmaet blev mere digitale, rykkede det forretningen. Tømrerfirmaet fik for eksempel andre kunder, da de skiftede til en IT-håndværkerløsning, der kan lidt mere.

- Alt er bare nemmere, når det er elektronisk, og det er en meget stor ændring at være blevet mere digitale. Især fordi vi har det hele samlet nu i én løsning, EG One, fortæller Esben Sørensen.
- Det IT-system, vi har nu, er blandt andet direkte integreret med anmeld-haandvaerker.dk. Det er ret effektivt. Så snart vi sender en faktura fra systemet, ryger der et spørgeskema med. Det går helt automatisk.
Jeg mener, det er vigtigt for os som håndværkere, at vi ligesom restauranterne står inde for det, vi laver. I vores firma giver det os nogle andre kunder.

Det er hovedet på blokken: Vi står inde for det, vi laver. Det handler om godt håndværk, understreger Esben Sørensen.

Elite Smiley og høj score
Med en Elite Smiley på Anmeld Håndværker-hjemmesiden og en samlet score på 4.9 ud af 5.0 fra 62 anmeldelser ligger tømrerfirmaet usædvanlig godt i svinget, når det gælder kundetilfredshed.
IT-løsningen spiller en vigtig rolle, fordi det sparer tid i firmaet. Tid, som i stedet bruges ude hos kunderne, og det er med til at give den høje score, fordi de 'lige bruger de ekstra 10 minutter' på kunden.

EM Byg & Konstruktion har været medlem af Anmeld Håndværker-ordningen siden 2018, hvor kundeanmeldelser kan ses af alle på nettet. Når Esben Sørensen via EG One-systemet sender en faktura, og kunden trykker ”besvar spørgeskema”, bliver kundens mening offentlig, og på Facebook kan man se, at firmaet har fået en ny anmeldelse.

Det passer mester fint:
- Anmeld Håndværker betyder samtidig, at vi får de kunder, der nok gerne vil bruge lidt flere penge på tingene. Kunder der ved, at kvalitet koster, siger Esben Sørensen.


Du kan se alle de mest effektive IT-værktøjer på Dansk Byggeris IT-messe i Taastrup den 4. februar og i Aarhus den 5. februar.

Hvis du er medlem af Dansk Byggeri er det også gratis at besøge messen.

Er du ikke medlem af Dansk Byggeri koster det 400,- kr. at besøge messen.
MEN Mester Tidende har nogle gratis billetter til messen.
Klik https://it-messe.dk/tilmeld/ og skriv, at du er inviteret af Mester Tidende, så deltager du gratis på messen


Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Læs mere om: EG
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095