23948sdkhjf

Nyt om navne i byggeriet

I dag nyheder fra Bygma, Niras, Sweco, Deas og Fanø Kommune

Bygma
Sten Kristoffersen, 59 år, er udnævnt til filialchef for Bygma Kerteminde. Sten er oprindelig udlært isenkræmmer, men skiftede branche i 1998 og har siden beskæftiget sig med trælast. Gennem de sidste 10 år har han været direktør for Bygma Sønderborg.

Niras
Anders Hertz Kristensen, 39 år, er ansat som markedschef i Niras. Anders er uddannet diplomingeniør fra DTU og kommer fra en stilling som projektleder i EnviDan. Tidligere har han arbejdet som projektleder i forsyningsselskabet Fors, og fra disse stillinger har Anders opbygget bred planlægningserfaring inden for spildevand og klimatilpasning. For Niras skal han nu rådgive forsyningsselskaber om og vinde markedsandele inden for spildevands- og klimaplanlægning.

Sweco
Lærke Hvolby Thomsen, cand.polit, er ansat som management assistant i Design Hovedstaden. Lærke er uddannet fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling som strategy consultant i Group Strategy og analyst i hhv. Corporate Finance og Corporate Banking i Danske Bank.

Deas
Klaus Thanbech er ansat som afdelingschef for Bygherrerådgivning i ejendomsforvaltningsselskabet Deas. Klaus får det overordnede ansvar for at rådgive Deas’ kunder og varetage deres interesser i byggeprojekter. Han kommer fra en stilling som bygherrerådgiver i Arpe & Kjeldsholm A/S, hvor han primært har arbejdet med byggerierne i Carlsberg Byen i Valby.

Fanø Kommune
Lars Bach, 56 år, er ansat som teknik- og planchef i Fanø Kommune. Lars er landskabsarkitekt fra Landbohøjskolen i 1990 og har siden 2013 været selvstændig med virksomheden bachlandskab i Esbjerg.

Tidligere har han blandt andet være ansat hos Cowi og ingeniørfirmaet Jahansson & Kalstrup samt Esbjerg og Billund Kommuner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111