23948sdkhjf

Konkursramt vinduesvirksomhed solgt

Nordjyske PT Vinduer, der blev taget under konkursbehandling sidst i november, er blevet solgt.

Det oplyser kurator Lars Berg Dueholm til Wood Supply.

Ifølge kuratoren består køberkredsen af en blanding af nye og gamle kræfter, og det er en tidligere bestyrelsesformand i vinduesvirksomheden, der har repræsenteret køber i forløbet.

PT Vinduer er udelukkende et handelsselskab, så handlen indbefatter navnet og lokalerne i Nørresundby, mens konkursboet ikke har haft noget lager at sælge ud af.

Lars Berg Dueholm oplyser, at man nu er i gang med at indkræve betaling fra PT Vinduers debitorer, så det konkursramte selskabs kreditorer kan få dækket deres tilgodehavende så vidt muligt.

– Vi har da en forhåbning om en vis dividende, men betalingsfristerne har typisk været på en måned eller to, så det fulde overblik har vi ikke før omkring den 1. januar, fortæller kuratoren.

Wood Supply har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra køber. Jørgen Tranholm, der var medejer og seneste bestyrelsesformand i PT Vinduer, oplyser, at han ikke kender til omstændighederne omkring salget. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11