Stark-direktør får en ekstra stjerne på skulderen
Troels Vibholm er efter flere år som økonomidirektør i Stark Danmark indtrådt i direktionen hos byggekæden. Det skete med virkning fra oktober i år.
Det øverste ledelseslag i Stark blev dermed udvidet fra en til to og består nu af adm. direktør Britta Stenholt samt Troels Vibholm.
Stark-kæden havde en omsætning på 6,8 mia. kr. og 2300 ansatte i 2018.
Troels Vibholm har været økonomidirektør i Stark Danmark siden januar 2016. Inden da var han i en årrække skiftevis økonomichef og økonomidirektør hos Silvan.
Læs mere i artiklen:Stark Danmark udvider direktionenpå Mester Tidendes søstermedie Licitationen - Byggeriets Dagblad(kræver abonnement) |
Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.