23948sdkhjf

Dansker anholdt for svindel med luksusbiler

Spansk politi har i en storstilet aktion anholdt en dansker på den spanske solkyst for svindel og tyveri af luksusbiler.

Spansk politi oplyser, at det har anholdt tre personer, herunder en dansk statsborger, der skulle være en del af et kriminelt netværk, der svindlede ved systematisk leasing og tyveri af dyre biler i Tyskland. Udover danskeren skulle der være tale om en spanier og en amerikaner.

Det nationale politi i Marbella beslaglagde to biler til en værdi af omkring en million kroner stykket, som var meldt stjålet. Politiet fandt efterfølgende ud af, at bilerne var udlejet gennem sociale netværk som Facebook og Instagram.

Under navnet Operación Turbo pågreb det spanske politi både de tre mistænkte og beslaglagde 11 luksusbiler, som de nu anholdte ifølge politiet havde svindlet sig til fra tyske virksomheder.

Danskeren er mistænkt i at have stået for annonceringen af bilerne på Costa del Sol.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11