23948sdkhjf

Se hvem der skal levere energicentral til universitetshospital

I december 2018 blev nødstrømsanlæg og køleanlæg til at forsyne det fremtidige Sjællands Universitetshospital i Køge udbudt. Nu har Region Sjælland sat navn på leverandørerne. 

Til nødstrømsanlægget er Coromatic A/S den valgte leverandør, og på fjernkøleudbuddet er det Frederiksberg Fjernkøling, der har vundet udbuddet. 

Både Coromatic og Frederiksberg Fjernkøling har afgivet de økonomisk set mest fordelagtige tilbud med det bedste forhold mellem pris og kvalitet, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse. 

Det samlede anlægsbudget for Energicentralen på Sjællands Universitetshospital er 68 mio. kr. 

- Vi behøver ikke udvikle specialkompetencer indenfor drift af køleanlæg
Udbyderne er blev valgt på baggrund af en række parametre: økonomi, organisation og samarbejde samt teknisk koncept og kvalitet. Herunder har driftsomkostninger for fjernkøleanlægget været en vigtig parameter. 

På nødstrømsanlægget var det konkurrerende tilbud fra PM Energi og på køleudbuddet var de øvrige indkomne tilbud fra A-Comfort og Bravida Danmark. 

De indkomne tilbud ligger inden for den budgetterede anlægsramme. Særligt på køleanlægget har der været fokus på driftsomkostningerne, da dette skal drives af den eksterne leverandør -  og det var Frederiksberg Fjernkøling, der kunne efterkomme driftens ønske om lavest mulig driftsudgifter over en 30-årig periode. 

- Det har fordele at lægge driften hos leverandøren, da løsningen vil blive vedligeholdt af eksterne ressourcer, der allerede er eksperter i at drive og vedligeholde et køleanlæg. Vi kan dermed holde fokus på vores kerneopgaver, som er at tage os af patienterne. Vi behøver ikke udvikle specialkompetencer indenfor drift af køleanlæg i hospitalets driftsorganisation, siger projektdirektør Helle Gaub i pressemeddelelsen. 

Energicentralen kommer til at levere køling og nødstrøm til det fremtidige universitetshospital. Leverancerne er klar, når den første sengebygninger står klar i sommeren 2021.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105