23948sdkhjf

Drive-in og Buddy hos vand- og kloakgrossist

Brødrene Dahl er i gang med en storstilet indsats over for kloakmestrene. Vand og Kloak-grossisten, som i over 50 år har leveret materialer og rådgivning inden for Vand & Kloak, er i gang med en lang række tiltag, der øger kundevenligheden i butikkerne. Det gælder ikke mindst tilkørsels - og afhentningsforholdene, som for mange kloakmestre er en daglig udfordring.

- De tunge maskiner og materiel afføder mange tunge løft for kloakmestrene. Derfor er vi i gang med en stor opgradering på netop dette område, som gør det væsentligt lettere af afhente materiel i vores butikker, siger salgsdirektør for Vand & Kloak i Brødrene Dahl, Flemming Nielsen og fortæller, at udvalgte butikker ombygges med Drive-in, så kloakmesteren kan parkere og læsse deres materiale i tørvejr direkte ved vareudleveringen.

Foreløbig har Brødrene Dahls butikker i Brøndby, Slagelse, Holbæk, Aarhus og Birkerød fået Drive-in.

- Vi kan se i de ombyggede butikker, hvor vigtigt det er for kloakmestrene, at materialeafhentningen er nem og bekvem. Vi har en øget kundetilgang og får mange positive kommentarer om, at det er en stor lettelse at kunne køre bilen helt op til vareudleveringen, siger Flemming Nielsen, der glæder sig over de nye tiltag.
Ud over de bedre afhentningsforhold har Brødrene Dahl også gennemført en betydelig sortimentsudvidelse inden for Vand & Kloak. Derudover er der i hver af de 53 butikker udnævnt en Buddy, som er fagspecialist, der udelukkende rådgiver om Vand & Kloakforhold.

- Vand & Kloak er allerede i dag et betydeligt forretningsområde i Brødrene Dahl. Det er samtidig et marked i enorm vækst - på en beklagelig baggrund ganske vist.

Vi har netop haft den vådeste marts nogensinde, og klimaforandringerne vil fortsat skabe nye og komplekse udfordringer for både samfundet og de enkelte boligejere. Det skaber et stort pres på kloakmestrene, som skal løbe hurtigere og hurtigere.

Derfor er det endnu vigtigere, at vi som leverandør forstår deres hverdag og kan aflaste dem bedst muligt. Det gælder på produktsiden, som skal være let tilgængelig og alsidig, og det gælder på rådgiversiden, hvor vi kan trække på over 50 års erfaring og en lang tradition for tæt dialog og sparring med kloakmestrene, siger Flemming Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078