23948sdkhjf

Fast pris på renovering af badeværelser

Badmodul A/S klar med koncept til boligselskaber og andre ejendomsbesiddere
Når man som firmaet Badmodul A/S har sat renovering af badeværelser i såvel boligejendomme som parcelhuse i system, så handler det naturligvis om at gøre det så effektivt som muligt og ikke mindst sikre, at kunden får en god oplevelse: Et badeværelse leveret til tiden og til den aftalte pris.
- Vi renoverer og ombygger mellem 380 og 400 badeværelse om året. Langt de fleste i ejerlejligheder og parcelhuse, hvor vi i tæt dialog med kunderne bygger unikke og individuelle badeværelser.

Fremover vil vi også fokusere mere målrettet på at renovere badeværelser for boligselskaber og andre ejendomsbesiddere, siger adm. direktør, stifter og indehaver af Badmodul A/S, Mads Andreasen.
Han forklarer, at Badmodul blandt andet har indgået en aftale med Initus Ejendomme A/S, som er en del af Einar Kornerup Gruppen.

- Aftalen skal sikre, at Initus A/S, som har 30 ejendomme med ca. 400 lejemål, med kort varsel kan få renoveret et eller flere badeværelse i deres ejendomme for eksempel i forbindelse med fraflytning eller modernisering, forklarer Mads Andreasen, og tilføjer, at det specielle ved aftalen er, at badeværelset bliver lavet til fast pris uanset at badeværelserne kan variere nogle kvadratmeter. Opgaven klares på maksimalt seks uger, og hvis lejligheden er beboet under renoveringen, kan der etableres midlertidige toilet- og bademuligheder.

Effektiv proces
Det er Badmodul der rådgiver kunden til den bedst mulige indretning samt indarbejder eventuelle ønsker i en helhedsløsning.
- Aftalen med Initus A/S omfatter flere forskellige badeværelsestyper – alle til samme pris – og alle med produkter og materialer fra Grohe, Dansani og Unidrain. Vi står for hele processen og sørger for, at beboerne har så få ulemper som muligt. Vores folk er vant til at arbejde i boliger der er beboede, når badeværelserne indrettes. De rydder op efter sig hver dag og sørger i det hele taget for, at processen forløber med mindst mulige gener for beboerne.

De boligselskaber vi indgår aftaler med har dermed garanti for, at opgaven bliver løst professionelt og til den aftalte pris og tid, understreger Mads Andreasen
Konceptet er forholdsvis nyt og Mads Andreasen forventer, at boligselskaber og andre ejendomsbesiddere der ønsker at hæve deres ejendommes standard, vil benytte den ekspertise som Badmodul besidder.
- Jeg tror, at vi med denne model har fat i noget, hvor vi kan bruge vores erfaringer og effektive logstikløsninger til at gøre det langt mindre kompliceret for boligselskaber og andre ejendomsbesiddere at få moderniseret badeværelser i en takt som passer til både budget og behov og som over en årrække kan bringe alle lejemål op til en ny standard, siger Mads Andreasen.

VIL VÆRE LANDSDÆKKENDE
Med mere end 1.000 individuelle badeværelser siden 2013 har Badmodul A/S for længst markeret sig i det Storkøbenhavnske område og i de senere år i stigende grad også på det meste af Sjælland.
Og det stopper ikke her.
- Vi har en klar ambition om at blive landsdækkende. Vi har en forretningsmodel, som er velegnet til at blive rullet ud i takt med markedsefterspørgslen, forklarer adm. direktør, stifter og indehaver af Badmodul A/S, Mads Andreasen. Han forventer at skulle etablere mellem 380 og 400 badeværelser i år. Ordrebogen er godt fyldt op og 40 dedikerede medarbejdere er klar til at opfylde ambitionerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125