23948sdkhjf

Del overskuddet med de ansatte ...og tjen flere penge

Hvordan tiltrækker man ansatte til en nystartet virksomhed, der reelt ikke har nogen værdi og som derfor er ude af stand til at konkurrere på høje lønninger?

De fire medejere af Confac var ikke i tvivl, da retningslinjerne for elementvirksomheden skulle udstikkes før grundlæggelsen for godt 10 år siden.

Fakta: Medarbejderaktier i Confac

De 110 ansatte i Confac ejer i dag omkring 13 procent af aktierne i elementvirksomheden. Det foregår rent praktisk ved, at alle ansatte hvert år tildeles en lønforhøjelse i form af aktier til en værdi af 24.000 kroner. Beløbet er det samme uanset anciennitet, status og løntrin.

– Anciennitet betaler sig, fordi alle får det samme beløb tilskrevet hvert år. Og i forhold til dem, der var med fra starten, er værdien tidoblet, siger direktør og medejer Erling Holm, som vurderer, at der fortsat skal ansættes mange nye folk i virksomheden, før det bliver et problem for den grundlæggende kvartet at dele løbende ud af ejerskabet.

– Det er vi fire stiftere, der deler ud af aktierne. Så det er ikke noget, der udvander aktiernes værdi siger Erling Holm.

- Vi ville starte en virksomhed fra nul, som i princippet ikke rigtigt var noget værd. Og her skulle alle have en interesse i, at selskabets værdi blev udvidet over tid. Det sikrer vi ved, at alle får en bid af kagen.

- Vi var aldrig i tvivl om, at vi ville operere med overskudsdeling. Vi har alle fire været lønmodtagere hele vores liv, så vi kendte godt til fornemmelsen af, at andre i princippet skummede fløden af vores arbejde, siger direktør og medejer Erling Holm til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Som sagt, så gjort. Alle ansatte blev tilbudt aktier i virksomheden som en del af en bruttolønsordning. Og efter et par finjusteringer - som også skyldes en ændring i skattereglerne undervejs - fungerer det i dag sådan, at alle ansatte tildeles en lønforhøjelse på 24.000 kroner udbetalt i aktier én gang om året.

- Vi håber, folk beholder aktierne, men de er altid velkomne til at sælge dem igen. Og så længe folk ikke står i kø for at sælge aktierne, tager vi det som et positivt tegn både i forhold til modellen samt de ansattes tro på, at aktierne - og derved firmaet - bliver mere værd, siger Erling Holm, som netop har uddelt aktier for 2,7 mio. kroner til virksomhedens 110 ansatte, så de tilsammen ejer omkring 13 procent af elementproducenten.

De deler ud af overskuddet

Lego og Ikea har de seneste år fået megen opmærksomhed for at give de ansatte en del af overskuddet. Også it- og startupvirksomheder gør flittigt brug af medejerskab som en måde at belønne loyale medarbejdere på.

Overskudsdeling og medejerskab hører til sjældenhederne i bygge- og anlægsbranchen, hvor virksomheder som køkkenproducenten Nettoline A/S og ISC Rådgivende Ingeniører A/S dog har markeret sig ved at give en del af kagen til de ansatte.

Mere udbredt er ”hånden på kogepladen”-modellen, hvor udvalgte medarbejdere i ledende positioner får en del af ejerskabet i virksomhederne. Metoden benyttes blandt andet i typehusvirksomheden Hybel, hvor grundlægger Michael Mortensen har delt sit ejerskab med ledelsesgruppen.

- Er vi bundnaive? Nej, vi tror faktisk på, det er en god investering. Vi tror på, at de 2-3 procent, vi deler ud af om året, kommer rigeligt tilbage. Men hvis man ikke tror på den grundtanke, skal man selvfølgelig lade være, konstaterer Erling Holm.

Ansvar frem for penge
De tanker flugter med pointerne fra en rapport, som Cevea offentliggjorde i 2015. Her analyserede tænketanken på 620 danske virksomheder og konkluderede, at mens 27 procent af "de gode virksomheder" giver medarbejderne del i overskuddet, så gælder det kun for 14 procent af "de svage virksomheder".

Og selv om langt fra alle virksomheder går så grundlæggende til værks som Confac, så kendes princippet med belønning for overskud også fra multinationale selskaber som Ikea og Lego. Sidstnævnte inspirerede direktør Jens Bjørn til at indføre overskudsdeling i Lillegården El for en lille håndfuld år siden.

Resultatet udeblev ikke, da Hobro-virksomheden kunne notere sig en stigning i overskuddet fra 1,3 mio. kroner i 2014 til 4,6 mio. kroner i 2016.

Men faktisk handler det slet ikke om penge. For selv om de færreste lønmodtagere nok siger nej til en ekstra månedsløn, konkluderede en opfølgende undersøgelse fra tre bachelorgrupper på Aalborg Universitet, at ansvar og udvikling samt et godt indbyrdes forhold gik forud for økonomi, som blev prioriteret på femtepladsen blandt den nordjyske elinstallationsvirksomheds ansatte.

Kolossal overraskelse
I Randers har Confac oprustet med 40 ansatte i løbet af 2018, så virksomheden i dag har 110 mand på lønningslisten. De blev alle inkluderet i medarbejderaktieprogrammet ved årsskiftet, og det har vakt så megen opsigt, at kommunens borgmester brugte det som argument for at tildele elementproducenten den lokale erhvervspris i starten af januar.

- Årets prisvinder har en vision om at være foregangsvirksomhed i sin branche ved at nytænke måden at organisere sig - og drive virksomhed på. Et bærende element i denne vision bygger på filosofien om, at når det går godt for virksomheden, så går det også godt for medarbejderne, sagde borgmester Torben Hansen ved prisoverrækkelsen.

Opmærksomheden glæder Erling Holm, som dog advarer mod at indføre overskudsdeling, hvis ikke troen på metoden er til stede.

- Man kan sagtens have en elendig arbejdsplads, selv om man har medarbejderaktier. Og vores konkurrenter skal nok ikke regne med at fordoble indtjeningen med det samme, hvis de indfører medejerskab fra i morgen. Det handler om respekt, og man skal tro på, det kommer alle parter til gode, siger Erling Holm.

Han svarer ikke desto mindre prompte på Licitationens spørgsmål om, hvad der har overrasket ham mest, siden Confac indførte medarbejderaktier for 10 år siden.

- Det overrasker mig kolossalt, at der ikke er andre, som gør det.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094