23948sdkhjf

Trælastfirma vil sælge træ til skovrigt land

Det kan næsten lyde som om, Thorlund Skou vil sælge sand i Sahara.

Virksomheden har nemlig besluttet at åbne datterselskabet Drewno Nordic, der skal sælge træ fra nordiske savværker til kunderne i Polen – et land, hvor 28 procent er dækket af skov.

Håbet er, at man gennem datterselskabet kan sælge omkring 100.000 kubikmeter træ hvert år, skriver trælastfirmaet i en pressemeddelelse.

- Umiddelbart kan det jo virke crazy, at et dansk firma skal sælge nordiske savværksprodukter i Polen, men vi har en lang række leverandører, der støtter op om, at vi på sigt opbygger en Thorlund Skou A/S ”look alike” i Polen under navnet Drewno Nordic, lyder det fra virksomheden.

Gode erfaringer
Ideen om at sælge træ til polakkerne er da heller ikke grebet ud af den blå luft. 

Thorlund Skou har siden 2015 haft succes med at sælge til træindustrien i Danmark og Polen direkte fra nordiske savværker gennem virksomheden TS Timber.

Her er der siden etableringen i 2015 opbygget en stor kundeportefølje med blandt andre de største producenter i den polske træindustri.

Og den kundegruppe ser ikke ud til at forsvinde: 

- Vi ser en betydelig udvikling i træforbruget i Polen – specielt på bygningskomponenter sker der en væsentlig udvikling mod bedre byggeteknik, dels forårsaget af harmonisering af europæiske normer, men generelt også en stigende efterspørgsel efter nordisk kvalitetstræ, fortæller Henrik Magnus Skou.

Alene i 2018 blev der leveret cirka 36.000 kubikmeter til Polen og øvrige europæiske markeder gennem TS Timber.

Tre lande i spil
Det nye Dewno Nordic bliver for alvor en del af markedet i Polen fra april 2019, når Robin Mikaelsson tiltræder stillingen som ansvarlig for at opbygge virksomheden. 

Han kommer fra en stilling som salgsansvarlig for diverse europæiske markeder ved SCA Timber og har gennem sit virke i træbranchen opbygget den nødvendige key know-how til markedspenetrering i Polen.

Dewno Nordic udspringer af et svensk, polsk og dansk setup. I første fase etableres en salgsorganisation med kontorfaciliteter centralt i Polen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141