23948sdkhjf

Stort chok: Vinduesgigants topchef er pludselig død

Vindueskoncernen Inwidos administrerende direktør og koncernchef Håkan Jeppson er pludseligt afgået ved døden. Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Det er med stor sorg, at vi i dag har modtaget den tragiske besked, sagde en chokeret formand, Georg Brunstam, da han i fredags modtog beskeden om den uventede afsked med den nu tidligere direktør. 

Håkan Jeppsson kom til Inwido i 2009 som ny administrerende direktør, og han har sat sig tydelige spor:

- Vi vil komme til at mangle ham meget - både på et personligt og professionelt plan. Håkan har opbygget en stærk organisation i Inwido med mange kvalificerede ledere, siger Georg Brunstam.

Bestyrelsen er nu tvunget til at starte jagten på en ny administrerende direktør. Indtil den rette er fundet, overtager økonomidirektør Peter Welin posten som fungerende administrerende direktør.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad der er årsag til den pludselige død.

Håkan Jeppson blev født 6. maj 1961. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094