23948sdkhjf

Trods konkurs: Fortsat fremgang hos BV Trappen

Det var lidt som at skvatte på første trin og ryge hele vejen ned af trappen, da BV Trappen i Thy gik konkurs i 2016:

Det gav nogle knubs, og de mange skridt tilbage mod toppen kunne virke næsten uoverskuelige.

Alligevel går det så småt den rette vej for BV Trappen, der blev rekonstrueret efter konkursen.

I indeværende år "ser det markant bedre ud", som Peter Vang udtrykker det til Nordjyske Stiftstidende.

Allerede i seneste regnskabsår kunne BV Trappen vise et mindre overskud med et resultat før skat på godt en kvart millioner kroner. Det skete efter flere år med røde tal på bundlinjen.  

Trods de spirende fremskridt, har virksomheden dog også udfordringer. Tidsplanen må nemlig justeres på næsten daglig basis:

- Vi er plaget af overophedning i byggebranchen, og vore kunder ofte ikke er klar til at modtage produkterne til den aftalte tid, siger direktør Peter Vang til Nordjyske Stiftstidende.

Udfordringer eller ej kan BV Trapper dog se frem til at fejre 30 års jubilæum som producent af trapper. 26. oktober markeres det med et arrangement for medarbejdere, leverandører og kunder og de lokale, der har lyst til at se fabrikken.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125