23948sdkhjf

Håndværkere elsker de hurtige leveringer

VVS-grossist udvider åbningstiderne med døgnservice i hele landet
Der er hektisk aktivitet i Brødrene Dahls største butik på Vallensbækvej i Brøndby. Og det er der nærmest alle timer på dagen. Butikken har hidtil været Brødrene Dahls eneste døgnåbne butik. Nu følge de øvrige butikker i kæden efter med døgnservice, så håndværkerne ikke ”går ned på materialer” nogle steder i landet.

- Håndværkerne har forskellige muligheder for at få materialer hele døgnet. Enten ved at hente selv i butikken eller ved at få varerne leveret på pladsen inden for en times tid. Især den sidste ordning er meget populær. Og det er samtidig lidt af en udfordring her i butikken. Ikke mindst hvis en enkelt kunde rydder hele lageret af for eksempel radiatorventiler indenfor en time, siger butikschef Lasse Skjelborg.

- Vi er naturligvis glade for, at håndværkerne bruger muligheden for hurtig levering direkte på byggepladsen, men af og til råder vi da også vore kunder til at være lidt foran i forhold til bestilling af materialer til en opgave. Det kan de spare lidt penge på, fordi vore leveringsservice jo koste lidt ekstra, forklarer Lasse Skjelborg.

Flere besøger butikken
Selvom byggebranchen i stigende grad bestiller materialer digitalt via for eksempel mobiltelefonen, så kan Lasse Skjelborg faktisk konstatere, at der også kommer flere håndværker i butikken for selv at hente varer eller for at få rådgivning.

- Det er jo lidt overraskende i en digital verden. Vi har imidlertid helt bevidst gjort rigtig meget ud af at have en velindrettet og overskuelig butik, hvor der er styr på de mere end 13.000 lagerførte varer.
For mange håndværkere handler det også om at få en snak med kollegerne, når man dreje forbi butikken. I dag er der mange håndværkere som kører alene i det daglige og derfor har brug for en snak ind imellem, forklarer Lasse Skjelborg og tilføjer, at det for mange af de håndværkere som bruger butikken fysisk også handler om rådgivning.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at vi er klædt godt på i forhold til at servicere kunderne – også når det gælder produktkendskab. Derfor forsøger vi hele tiden at være lidt foran i forhold til nye produkter og i forhold til at vurdere, hvilke behov vi skal dække i fremtiden. For hvordan ser verden – og byggesektoren – for eksempel ud om bare tre år. De behov, der måtte være på det tidspunkt skal vi selvfølgelig være klar til at dække, understreger Lasse Skjeldborg, som er i fuld gang med at gøre drive-in faciliteterne i Brøndby mere imødekommende
Han oplever lige nu også en tendens til, at nogle håndværkere ”strækker” arbejdstiden. Enten fordi de arbejder i længere tid eller fordi de arbejder meget tidligt eller noget senere end almindelige arbejdstid.

Startede som elev
Den 34-årge Lasse Skjelborg er ny som butikschef i Brøndby og er et ”produkt” af en meget målrettet elevstrategi i Brødrene Dahl.
Han startede som elev i Roskilde i 2005 og har siden været chef for butikkerne i Valby og i Holmbladsgade på Amager.
Brødrene Dahl har et mål om at være selvforsynende med nye medarbejdere. Og ved forrige månedsskifte er der startet 17 nye elever i kæden. Og de 13 elever, som netop er blevet færdiguddannet er alle fortsat i faste stillinger i virksomheden.

LEVERING DØGNET RUNDT
Alle Brødrene Dahls butikker har nu døgnservice, så håndværkere der har brug for materialer uden for i normal arbejdstid og i akutsituationer nu har mulighed for at blive betjent.
Rent praktisk sker det ved, at man ringer til et centralt nummer, som sørger for at skabe kontakt mellem de håndværkere der har brug for materialer og den lokale butik.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.16