23948sdkhjf

Dyk ned i IT-værktøjskassen, mester. Det betaler sig !

I Byggeriets IT-værktøjskasse kan de små håndværksvirksomheder selv vælge de IT-værktøjer, som passer bedst til deres forretning
Hvis der skulle kåres en prisbevidst branche, når det handler om IT-værktøjer, så er bygge- og anlægsbranchen et meget godt bud. Bygge- og anlægsvirksomheder køber nemlig kun IT-værktøjer, når de kan se, at de gavner forretningen.
Byggeriets uvildige IT-rådgiver, BASIT, oplever derfor, at de virksomheder, som har købt adgang til Byggeriets IT-værktøjskasse, for at vælge deres IT-værktøjer, har så stor glæde af netop uvildigheden, at de med gerne vil betaler for deres adgang.

- Byggeriets IT-værktøjskasse er stedet hvor små og mindre håndværksvirksomheder selv kan vælge de IT-værktøjer, som passer bedst til deres forretning. Da BASIT i 2018 stod overfor lanceringen af Byggeriets IT-værktøjskasse, målrettet til virksomheder under 15 ansatte, skulle der træffes store beslutninger. En af de vigtigste beslutninger var blandet andet hvordan forretningsmodellen skulle se ud - skulle vi fortsætte som uvildig IT-rådgiver og 100 procent ”kundens mand”, eller skulle modellen ændres til, at IT-leverandørerne betaler for leads, mens kunderne får ”gratis” adgang?, forklarer adm. direktør i BASIT, Martin Profit Jakobsen.

Ikke en søgemaskine
- Vi er blevet vant til at finde og sammenligne stort set alting på nettet gratis. Det gælder blandt andet flybilletter, priser på hotelværelser, bankforretning, forsikringer og mobiltelefoni. Men intet er gratis
Typisk finansernes disse gratis ydelser ved, at kundeinformationerne sælges videre til en tredje part. Leverandører i alle afskygninger, og i alle brancher, står klar til at ”betale” gildet, men kunderne betaler altid med deres personlige informationer, og vil i sidste ende få produktet fra den mest betalingsvillige leverandør, fremhæver Martin Profit Jakobsen.

BASIT har valgt en tilgang, hvor kunderne fortsat betaler direkte, beholder deres egne informationer, og får uvildige svar.

- Byggeriets IT-værktøjskasse er ikke en søgemaskine, men derimod stedet, hvor håndværkere og entreprenører ser præcis hvilke IT-værktøjer, der passer til deres virksomhed med udgangspunkt i deres forretning, medarbejdere og IT-modenhed. Ved at kunderne betaler for adgang til Byggeriets IT-værktøjskasse, ”beskyttes” de fra IT-leverandørerne, og samtidig bevarer BASIT sine vigtigste værdier; 100 procent uvildighed og muligheden for også at give de mindre virksomheder den samme professionelle service, som de større virksomheder får. Desuden stiller BASIT en konsulent til rådighed, som kan hjælpe til på telefonen, påpeger Martin Profit Jakobsen.

Passe på kunderne
- Vi mener ikke, at vi kan være bekendt at sælge vores kunder videre. Indkøb og implementering af IT-værktøjer er nemlig kompliceret, og det er nemt at vælge forkert hvis man ikke har overblikket over markedet, eller ved præcis hvad der er behov for.

Der er altså mange overvejelser, der bør gøres for at sikre en succesfuld IT-implementering. De overvejelser har vi samlet i Byggeriets IT-værktøjskasse. Vi gør os umage med at passe på vores kunder og sørge for, at de finder den helt rigtige løsning med vores hjælp. Denne tilgang til markedet bliver modtaget rigtig godt af vores kunder, som i Byggeriets IT-værktøjskasse også har fået et værn mod sultne telefonsælgere af IT-værktøjer.

FIND DEN RIGTIGE LØSNING
Med adgangen til IT-værktøjskassen, kan du vælge IT-værktøjer til alle arbejdsprocesser i virksomheden, og der er ingen grænse for hvor meget du kan bruge IT-værktøjskassen.
Uvildigheden betyder at IT-leverandørerne i Byggeriets IT-værktøjskasse ikke vælges efter hvem der betaler den højeste pris. De er udelukkende valgt grundet deres funktionalitet og pris, i forhold til den enkelte virksomheds behov og krav.

Der findes mange ”IT-rådgivere”, der kalder sig uvildige, men som faktisk i en vis udstrækning bliver betalt af IT-leverandørerne.
BASIT er 100 procent fokuseret på, at hjælpe håndværksmestrene med at vælge de IT-værktøjer, som passer bedst til virksomhedens behov og krav.
- Vi får ikke penge fra nogle af IT-leverandørerne. Derimod sørger vi for at forhandle nogle rabatter hjem, så vores kunder finder de rigtige IT-værktøjer til de skarpeste priser. I sidste ende betaler brugerne/kunderne af Byggeriets IT-værktøjskasse måske ikke så mange penge for deres adgang, for igennem gode rabatter hos IT-leverandørerne, vil de blive tjent hjem igen, understreger adm. direktør Martin Profit Jakobsen.

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094