23948sdkhjf

Skam jer ikke over at jeres børn bliver håndværkere !

Nu må uddannelses-snobberiet høre op: Det er ikke så ringe endda at blive håndværker
Eleverne i folkeskolen skal fremover have hænderne op af lommerne og blikket væk fra computerskærmene. Der er i hvert fald fra politisk hold planer om, at de ældste elever skal til eksamen i faget håndværk og design.
Baggrunden er, at eleverne ved at møde flere opgaver og undervisning af praktisk karakter, også får øjnene op for, at der er andre valg efter folkeskolen end gymnasiet.

Som det er nu, så vælger langt de fleste elever – stærkt tilskyndet af deres forældre - en gymnasie-uddannelse. Dels fordi gymnasiet giver adgang til en lang række andre boglige uddannelser, dels fordi mange håndværksfag stadig ikke er ”fine” nok.

Det skal der selvfølgelig laves om på. Og det er et godt initiativ at øge fokus på håndværksfagene i folkeskolen. Men det er lige så vigtigt, at elevernes forældre orienteres om mulighederne for de mange gode uddannelsesforløb på erhvervsskolerne.

Den sidste snert af uddannelses-snobberi skal elimineres og det skal ske ved de gode eksemplers magt.
Derfor er det også afgørende, at håndværksmestre og byggeriets organisationer er med til at profilere håndværksfagene og gøre det attraktivt for de unge at skabe sig et arbejdsliv i for eksempel byggebranchen.
For det er slet ikke så ringe endda !

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen (15)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084