Dårlige udbudsbetingelser: Malermester vil vende bøtten
Malermester Allan Jensen er træt af dårlige udbudsbetingelser og digital overinformation i byggeriet
Malermester Allan Jensen tv) og entreprisechef Claus Spaabæk. (PR-foto)
- Men det er som at slå i en dyne. Og kunderne er taberne, lyder det fra malermesteren.
- Vi har ofte ikke fair betingelser for at lave et ordentligt stykke arbejde på sagerne, og det gælder faktisk ikke kun malerne, men mange andre fag også. Der er ikke afsat tid nok til hvert fag, eller tiden er brugt før vi overhovedet kommer i gang på byggeriet.
Det resulterer for malerne i, at vi som de sidste sammen med gulventreprenørerne kommer for sent i gang og dermed på papiret ser ud som dem, der forsinker byggeriet. Samtidig oplever vi, at der ikke bliver taget hånd om de problemer, der er imellem de forskellige entrepriser, og det som der skal afleveres til de næste fag ifølge udbuddet. Vi overtager ofte overflader, som ikke er klargjort, som de skal ifølge udbudsmaterialet, og det giver unødvendige tvister og forsinkelser, som går ud over kunderne, understreger Allan Jensen.
Ønsker fairness
Malerselskabet er en tidligere kooperativ virksomhed og efterlever stadig de samme værdier.
- Kunder og medarbejdere skal behandles ordentligt. Derfor er det ekstra svært at agere under de betingelser, der er i byggeriet i dag, og som løbende skærpes. En af de ting, der gør det svært er ”Det digitale byggeri”, mener Allan Jensen.
Entreprisechef i Malerselskabet, Claus Spaabæk siger, at det som udgangspunkt er nogle gode systemer, men de bruges ikke hensigtsmæssigt.
- Vi overinformeres, da alle projektnotater omkring et byggeri sendes ud til alle byggeriets parter. Det betyder, at vi på en dag nemt kan få ti mails vedrørende et byggeri og kun én af dem vedr. malerfaget. Det giver et kolossalt tidsspilde og frustrationer i hverdagen. Det er som om, alle ønsker at vaske hænder. År tilbage mødtes vi på byggepladsen og blev enige om de ændringer, der skulle foretages vedrørende vores entreprise. Det var langt mere effektivt, siger Claus Spaabæk.
Opbakning fra politiker
Flemming Pless, socialdemokratisk politiker og medlem af Region Hovedstaden er enig i Malerselskabets kritik omkring byggeriets betingelser og tilføjer:
- Som politiker står vi på mål for de budgetter, der er lagt for de enkelte byggerier. Det er derfor yderst kritisabelt, at vi stort set altid oplever, at hovedentreprenørerne efter byggeriet er igangsat kommer med ekstraomkostninger, og det er ikke ubetydelige beløb. Det kan være 200 mio. på et byggeri, hvor der ikke er taget højde for eksempelvis toiletter, døre eller andet. Jeg kan ikke forstå, at det mere er reglen end undtagelsen, at de budgetter, vi har sagt ja til ikke holder.
PROBLEMER MED EKSTRA-ARBEJDE
Blandt de mange problemer omkring udbud og regler for samarbejde nævner malermester Allan Jensen
bladet andet AB92 som forpligter byggeriets parter til at udføre ekstra arbejder på et byggeri. Betingelserne er, at de juridiske og økonomiske forhold skal være afklaret inden igangsættelsen.
- Det er de imidlertid ofte ikke, og vi presses til at gå i gang. Vi afleverer efterfølgende dagssedler på det, vi udfører, og bygherren/rådgiveren skal gøre indsigelse inden for 8 dage, hvis de ikke kan godkendes.
Vi hører typisk ikke noget og forventer derfor, at de er godkendt og bliver betalt, men det sker ikke. Ofte venter vi 3-4 måneder på betaling, som for nogle af de små virksomheder kan være en stor likviditetsbelastning. Det synes jeg ikke er rimeligt, siger Allan Jensen og fortsætter:
- En anden ting, der er et problem er, at fravigelser fra AB92 ofte fylder mere i udbudsmaterialet end betingelserne. Det mener jeg er en forkert udvikling. Vi har netop i AB92 nogle retningslinjer for byggeriet, der bør følges, siger Allan Jensen.
Blandt de mange problemer omkring udbud og regler for samarbejde nævner malermester Allan Jensen
bladet andet AB92 som forpligter byggeriets parter til at udføre ekstra arbejder på et byggeri. Betingelserne er, at de juridiske og økonomiske forhold skal være afklaret inden igangsættelsen.
- Det er de imidlertid ofte ikke, og vi presses til at gå i gang. Vi afleverer efterfølgende dagssedler på det, vi udfører, og bygherren/rådgiveren skal gøre indsigelse inden for 8 dage, hvis de ikke kan godkendes.
Vi hører typisk ikke noget og forventer derfor, at de er godkendt og bliver betalt, men det sker ikke. Ofte venter vi 3-4 måneder på betaling, som for nogle af de små virksomheder kan være en stor likviditetsbelastning. Det synes jeg ikke er rimeligt, siger Allan Jensen og fortsætter:
- En anden ting, der er et problem er, at fravigelser fra AB92 ofte fylder mere i udbudsmaterialet end betingelserne. Det mener jeg er en forkert udvikling. Vi har netop i AB92 nogle retningslinjer for byggeriet, der bør følges, siger Allan Jensen.
