23948sdkhjf

Svært år for sjællandsk byggekæde

Stigende tab på debitorer i millionstørrelsen.

Den sjællandske byggekæde Johannes Fog tog sidste år et tigerspring, da koncernen præsenterede sit 2016-resultat.

Omsætningen var steget med 9 procent. I den nye 2017-rapport, som netop er udkommet, stiger omsætningen fortsat. Men kun med 5 mio. kroner.

Det er nærmest status quo, men stadig det bedste omsætningsår siden 2007.

Årsresultatet efter skat er faldet fra godt 22 til 9 mio. kroner, og flere forhold får skylden.

Blandt andet har der været et stigende tab på debitorer i millionstørrelsen. Logistikservices til kunder har også kostet ekstra.

- Der har været økonomisk fremgang i en række forretningsenheder, men der er også enheder som har haft en utilfredsstillende udvikling. Der arbejdes intenst på at bringe disse tilbage på sporet, skriver direktionen blandt andet i årsrapporten.

I 2015 var der et gigantoverskud på over 200 mio. kroner. Det var aldeles påvirket af, at man solgte 2 bygninger i Lyngby til Pensiondanmark.

Wood Supply har forsøgt at få en mundtlig kommentar fra koncernledelsen i Johannes Fog A/S. Virksomheden oplyser, at koncerntopchef Carsten Ludvig har en fyldt kalender.

Johannes Fog driver 9 byggecentre på Sjælland og et bolig- og designhus i Lyngby.

Johannes Fog A/S
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 1.260 1.255
EBITDA 35,3 40,8
Resultat før skat 11,7 18,9
Årets resultat 9,2 22,5
Balancesum 699 708
Egenkapital 438 431
Antal ansatte 459 456
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089