Ordrestyring.dk Eksklusiv Partner til Årets Håndværker
Ordrestyring.dk udvider støtten til Årets Håndværker og indgår fremover som Eksklusiv Partner
Mads Teissøe (tv) fra Anmeld Håndværker, Tommy Hahn Sørensen fra Ordrestyring.dk og Peter Birkelund (th) fra Anmeld Håndværker giver hånd på aftalen
- Vi er rigtig glade for, at Ordrestyring.dk udvider deres støtte til Årets Håndværker og fremover indgår som Eksklusiv Partner. Det er vigtigt for os, at de virksomheder, der støtter op om Årets Håndværker er nogen som håndværkeren anvender i det daglige, siger adm. direktør og stifter af Anmeld Håndværker, Peter Birkelund.
- Odrestyring.dk har samme idealer og værdier som Anmeld Håndværker – idet vi alle brænder for at gøre en forskel for håndværkerbranchen. De gør det med deres ordrestyring og vi hylder Danmarks bedst anmeldte Årets Håndværker, fremhæver Peter Birkelund.
- Ordrestyring.dk er igen glad og stolte over at være med til at bakke op omkring det gode håndværk. Vi har nu været med siden starten i 2013, og vi er stolte over at vi kan være et af de værktøj som håndværkeren bruger i dagligdagen, for at han kan levere et godt stykke arbejde. Vi glæder os over når vores kunder bliver finalister til Årets Håndværker eller deltager i andre konkurrencer som f.eks. DM i Skills, hvor en af vores kunder løb med titlen til Danmarks bedste Elektrikerlærling, siger adm. direktør i Ordrestyring.dk, Tommy Hahn Sørensen fra Ordrestyring.dk
Årets Håndværker afvikles årligt i april i Cirkusbygningen som fyldes med 1.000 spændte og glade håndværker, der alle gennem de seneste år har fået mange tusinde kundeanmeldelser. Vinderen kåres i forskellige fagkategorier af en fagjury.