23948sdkhjf

Få styr på dine kostpriser, mester !

Nu kan du få overblik over, om de kalkulerede priser passer til byggeprojektet
I en tid med højkonjunktur i byggeriet og med stigende omkostninger på materialer og mandskab, drejer det sig ikke længere om bevidstløst at jagte omsætning, men at udvælge og optimere projekter, så de bliver lønsomme og bidrager til at styrke virksomhedens vækst og udvikling.

Derfor er det vigtigt for mestrene og entreprenørerne at have styr på og overblik over økonomien gennem hele byggeperioden, når man skal leve op til de kalkulerede priser, efter at et projekt er vundet. CHISA Project er en løsning, der gør dette muligt, og med en ny integration med Sigma Estimates kan tilbud og kalkulation nemt kan hentes over, så projektet får en flyvende start. Dermed kan tallene fra kalkulationsprocessen følges i realtid i CHISA, mens byggeprojektet står på.

Sigma Estimates er i dag det blandt de mest anvendte professionelle kalkulationssoftware og anvendes især af entreprenører, arkitekter, rådgivere og håndværkere. Med CHISAs byggestyringssystem er det muligt at holde styr på aftaler med underleverandører, holde overblik over økonomi, korrespondancer og kontrakter. - Samspillet mellem de to løsninger, er den eneste samlede løsning på markedet, hvor priserne på det tilbud, der er givet i en udbudsrunde, nu kan følges i realtid, lyder det fra de to samarbjdspartnere.

Dækker et hul i markedet
Integrationerne mellem de to systemer er efterspurgt i markedet. Adm. direktør Magnus Therkildsen fra Sigma oplever en stigende interesse fra kunderne efter en løsning, hvor priserne fra kalkulationsprocessen automatisk føres over til mange forskellige formål, såsom opfølgning, bestilling, opgavestyring, KS, dokumentation og rapportering.

- Inden for de seneste par år er efterspørgslen vokset. Det skyldes, at byggebranchen er blevet mere og mere digital, hvor man er gået fra at bruge papir og blyant til at bruge software, når et projekt skal føres ud i livet, siger Magnus Therkildsen og tilføjer:
- Samtidig er vores kunder blevet bevidste om, at tallene i vores software med fordel kan overføres i et andet stykke software, så du undgår dobbelt indtastning og fejl, og samtidig har større overblik over byggeprojektet.

Vigtigt redskab til værktøjskassen
John Theisen, der er adm. direktør i CHISA, har selv været entreprenør og oplevede tit, hvor stor en frustration det var at mangle et værktøj, hvor man havde alle korrespondancer samlet og kunne styre hele byggesagen digitalt.

- I et byggeprojekt er det vigtigt både at holde styr på tid, korrespondance med underleverandører og økonomien. CHISA er et vigtigt redskab til dét, da værktøjet hjælper projektlederen til at danne overblik over byggesagen, fortæller John Theisen og tilføjer:
- På baggrund af bedre datagrundlag kan der træffes velovervejede beslutninger rettidigt, samtidig med at processer i virksomheden ensrettes. Mange virksomheder har en nulfejlskultur, som ikke i sig selv er med til at gøre virksomheden bedre. Opfølgningen mellem kalkulation og udførelse er med til at udvikle virksomheden, hvor fejlene i stedet håndteres konstruktivt og kan bruges til at forbedre sine processer og arbejdsgange.

Den samme opfattelse har vicedirektør fra Sigma Estimates Thomas Kolenda.
- Opfølgning ude på byggepladsen er en vigtigt opgave og essentielt i byggebranchen, da projektet ikke altid går, som der er kalkuleret. Derfor er det vigtigt at følge op på, om der skal regnes anderledes i næste byggesag. Med koblingen af CHISA og Sigma får entreprenørerne afsæt i hele projektet fra start, så man derved er skarp på alle projektets faser. Og det slår igennem direkte på kundernes bundlinje, siger Thomas Kolenda.

] SE IT-VÆRKTØJ DANSK BYGGERIs IT-MESSE
Tid og sted:
6. februar i Taastrup og 7. februar i Aarhus, begge dage hos Teknologisk Institut.
Pris:
Det er gratis at deltage for Dansk Byggeris medlemmer. Andre er velkomne mod et gebyr på 400 kr. ekskl. moms
Tilmelding:
Læs mere om messen og tilmeld dig her


Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115