23948sdkhjf

Thorlund Skou køber trævirksomhed i Midtjylland

Handelsvirksomheden Thorlund Skou A/S i Bjerringbro har indgået en købsaftale om at overtage majoriteten af anparter i Løgstrup Træindustri ApS.

Overtagelsen finder formelt sted 1. januar 2018, skriver Thorlund Skou i en pressemeddelelse.

- Vi partner op med en mangeårig leverandør, siger Henrik M. Skou, adm. direktør hos Thorlund Skou.

- Med opkøbet går vi efter at skabe større leveringssikkerhed, levere hurtigere og blive stærkere på specialordrer. Det er en naturlig udvikling, at vi nu går ind og overtager det, der i mange år har været en samarbejdspartner, siger han til Wood Supply.

Det er Preben Hasselager Jørgensen, som hidtil været ejerlejer i Løgstrup-virksomheden, enig i:

- Thorlund Skou A/S udnytter i dag en stor del af vores kapacitet og den nye konstellation skal sikre at samarbejdet udvides med vores nyeste investering i blandt andet et nyt maleranlæg, skriver han.

Thorlund Skou A/S "får nu et fantastisk produktions og logistikcenter i Løgstrup tæt på Viborg, tilføjer Thorlund Skous direktør Henrik M. Skou.

- Anlægget med 3000 m2 under tag indeholder præcis den know-how og flexibilitet markedet vil efterspørge fremover. Vores sourcing power kombineret med den rette forarbejdning i form af tørring, kløvning, profilering, overfladebehandling, trykimprægnering og brandimprægnering vil være et stort aktiv for vores fælles kunder.

Den opkøbte virksomheds nuværende ejer Preben Hasselager Jørgensen fortsætter både som direktør og aktionær i selskabet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093