23948sdkhjf

Energimærkning skal være en handlingsplan for boligejerne

Energimærket burde i langt højere grad være en handlingsplan for boligejerne til at forbedre boligens energiforbrug, mener Dansk Byggeri
De fleste boligejere ved ikke, hvilket energimærke deres bolig har. Det får de nemlig først at vide, når de skal sælge boligen. Og prisen for et hus øges med omkring 50.000 kroner for hvert spring i energimærket - der går fra G, som er dårligst, til A+++, som er bedst.
Det fremhæver Dansk Byggeri, som mener, at det er rigtig ærgerligt, at boligejerne ikke får mere ud af energimærket.

- Når en beskikket energikonsulent vurderer ejendommen og giver den et energimærke, er det dumt, hvis energimærkerapporten bare havner i skuffen de næste mange år. Det er da bedre at bruge rapporten til at omdanne huset til at være mere energimæssig optimalt, hvor man har et godt indeklima og sparer på varmeregningen, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen.

- Derfor foreslår Dansk Byggeri, at anvendelsen og effekten af energimærkerne bliver styrket, og at mærkerne udvikles til at være aktive handlingsplaner for huset, der digitalt kan opdateres.

For mange fejl i energimærkningsrapporterne
Dansk Byggerier konstaterer også, at kvaliteten af energimærkningerne er for dårlig.
- Tæt på en tredjedel (31 pct.) af energimærkerne i 2016 var forkerte. Det viser den årlige kvalitetskontrol af de indberettede energimærker, som Energistyrelsen foretager. I 2015 var det 32 procent, så der er ikke sket en forbedring, fremhæver Dansk Byggeri.

Kontrollen viser, at fejlene især er forkert opmåling af bygningens ydervægge og forkert registrering af isolering af bygningens installationer.
Energistyrelsen har givet 55 udtalelser og 14 påtaler. Siden 2015 har 13 firmaer permanent og 17 midlertidigt mistet retten til at udstede energimærker. I 2016 var der 66.637 energimærkninger.

Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen ærgrer sig over, at så mange energimærker er behæftet med fejl, og at der tilsyneladende ikke sker en positiv udvikling på området.

- Det bør undersøges, om der er behov for, at Energimærkningshåndbogen præciseres. Desuden er det vigtigt at efteruddanne energikonsulenterne, så de bliver dygtigere på de områder, der især er problemer med, siger Camilla Damsø Pedersen.

Digitalt energimærke
Hun peger også på, at øget brug af de muligheder, digitaliseringen af energimærkerne har givet, vil gøre dem mere fleksible og brugbare.

- I dag ligger mange rapporter om energimærkningen desværre som et skuffedokument hos boligejeren sammen med tilstandsrapporten. Det burde være et aktivt og langsigtet instrument til at realisere energibesparelser. Det bør kunne opdateres løbende i takt med gennemførte energiforbedringer, siger Camilla Damsø Pedersen.

Læs Energistyrelsens "Kvalitetskontrol af energimærkninger udført i 2016"

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125