23948sdkhjf

Vestfyn Trækker bliver større end nogensinde

Udstillingen har inddraget 8.000 kvadratmeter mere areal

Næste års store transportmesse herhjemme, Vestfyn Trækker 2018, kommer til at slå alle tænkelige rekorder. Der bliver åbnet op for et areal på 8.000 kvadratmeter, som vil kunne inddrages til standareal. Det betyder, at Vestfyn Trækker får et areal på i alt 40.000 kvadratmeter. Dermed kan VBG, der arrangerer messen, opfylde ønsker fra mange udstillere om at få større stande - og der vil også blive plads til flere udstillere.

Det fortæller Lars Andersen, som er ansvarlig for gennemførelsen af Vestfyn Trækker 2018.

- Det nye udstillingsareal bliver ved siden af Danlad, hvor vi har haft parkering før. Det er firmaet Godik, som har købt arealet, efter at det er besluttet, at der ikke skal etableres jernbane hen over det areal, hvor virksomhederne ligger og hvor Vestfyn Trækker 2018.

Det første, der skal ske, er, at området skal funderes ordentligt. Lige nu er det bare en brakmark, der har været brugt til parkering under Vestfyn Trækker.

Det nye areal bliver hegnet ind og funderet med knust beton.

Delt mellem to arealer
Udvidelsen betyder at, VBG vil flytte rundt på hele standplanen. Der kommer et helt nyt cafeteria-område, som tænkes lagt på den vold, der støder op til virksomheden Strandmøllen.

- Herfra bliver der en fin udsigt over udstillingen, så gæsterne på cafeteriaet vil få en flot panoramaudsigt, sier Lars.

- Lige nu har vi en entreprenør til at kigge på volden, så den kan blive rettet af og tjekke om funderingen er ordentlig.

Største messe nogensinde
Arealmæssigt bliver det den største nogensinde. Desuden bliver der også plads til flere udstillere; men hvem der får hvilke pladser, er Lars ikke klar til at fortælle endnu.

- Vi har lige fået standplanen klar. Det er først nu, vi går i gang med at planlægge, hvor udstillerne skal ligge. Vi har en lang række ønsker, som vi skal tage hensyn til, siger han.

Årets Opbygninger
Årets Opbygninger 2018 vil finde sted på Vestfyn Trækker. Det har Messecenter Herning besluttet. De står for arrangementer, hvor de opbyggervirksomheder, der udstiller, får mulighed for at vise deres bedste opbygninger, som de besøgende får lov til at stemme på.

Også semifinalen i DTL’s konkurrence om Årets Transportvirksomhed afvikles på messen.

Hvem, der åbner messen, vides endnu ikke. Sidste Vestfyn Trækker blev åbnet af vognmand Poul Schou fra Odense, som også er næstformand i ITD.

Tid og sted
Vestfyn Trækker 2018 holdes 25. maj - 27. maj på Industribuen 20, 5592 Ejby.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094