23948sdkhjf

Brandgodkendt træbeklædning til loft og væg

Profile Akustikbeklædning til loft- og vægbeklædning er brandgodkendt efter B-s1,d0.
På markedet er der i flere år solgt træbeklædning, hvor kun pladen er brandbeskyttet, men ikke selve finérlaget og den afsluttende behandling med lak eller træolie.

Det problem har Profile A/S nu løst, så det ikke kun er pladen, der er brandbeskyttet men hele produktet inkl. finérlaget og den endelige slutbehandling af overfladen. Dermed er der sat en helt ny standard for brandbeskyttede træpaneler til loft- og vægbeklædning.

Hemmeligheden bag den fulde beskyttelse er en kombination af brandbeskyttelse af kernen og finérlaget samt af overfladen med en brandneutral lak. Således er den nye type træbeklædning fuldstændig brandbeskyttet.

Interiørlakken er udviklet af Burnblock og testet ved Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut efter testmetode EN 13823. Alle tests viser et positivt resultat, og således overholdes EU-kravet B-s1,d0.
Lakken er en miljøvenlig, bæredygtig klar lak på vandbasis. Den er påført med sprøjtepistol, så behandlingen fremstår usynlig. Dermed bevares træets årestruktur.

Gråzone fjernet
- Med den nye træbeklædning er der nu skabt sikkerhed for at paneler til loft- og vægbeklædning med pålimet finér ikke brænder, eller udvikler en dødbringende røg. Dermed er en gråzone i brandbeskyttelse af træbeklædning fjernet, siger Dorthe Sprøgel Svendsen, salgschef hos Profile A/S.
Hun mener, at det er på tide, der bliver sat ny standard og klare retningslinjer for træbeklædning. Hun siger:

- Hvad nytter det kun at have en brandimprægneret kerne, hvis overfladen brænder? Det er hverken lovligt eller betryggende at have et produkt på markedet, der ikke er brandbeskyttet fuldt ud, da ilden hurtigt kan sprede sig til andre bygningsdele.

- Med den nye produktudvikling kan ansvarlige bygherrer og projekterende være helt sikre på, at fremtidige paneler til loft- og vægbeklædning overholder B-s1,d0 fuldt ud, siger Dorthe Sprøgel Svendsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188