23948sdkhjf

Finske gulvstrøer fra ny fabrik

Gulvstrøerne er et af mange produkter, som midtjysk trælastdistributør vil udvide forretningen med fremover

Trælastdistributøren Thorlund Skou i Bjerringbro har indgået en aftale om at sende gulvstrøer af typen LVL ud til danske byggemarkeder.

Aftalen er indgået med den finske producent Stora Enso, som har hovedsæde i Helsingfors og ny gulvstrøfabrik i Varkaus i det østlige Finland.

Dermed vil Thorlund Skou gerne udvikle sig ydeligere og i samarbejde med en partner, man har haft i mange år.

- Den udfordring skal vi tage på os som seriøs distributør. Vores daglige gang blandt 450 tømmerhandlere gør at deres tilgang til disse produkter mere smidig og ikke mindst konkurrencedygtig, siger direktør Henrik Skou.

Han nævner, at Stora Ensos krav til logistikfaciliteter og IT-systemer har vist et godt match.

For Thorlund Skou er gulvstrøerne et af mange produkter, som den midtjyske trælastdistributør vil udvide forretningen med fremover.

- Det er sikkert at indkøb, salg og distribution af byggematerialer i Danmark vil gennemgå en markant effektivisering de kommende år. Alligvel vil antallet af forskelligartede udsalgssteder af byggematerialer kontrolleret af kapitalkæder, private og frivillige kæder forsat være høj. Der vil også ske en voldsom markedsglidning hvor nye aktører vil melde sig på banen på udvalgte produkter indenfor byggeri, siger Henrik Skou.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093