Nu skal du sende skatteregnskab og firmaregnskab til SKAT, mester
Alle partier minus Liberal Alliance vil have mange små og personligt ejede firmaer til at indsende firmaregnskab til SKAT for at sikre bedre skattekontrol.
For en del år siden blev kravet om, at personligt ejede virksomheder og andre små virksomheder skulle fremsende firmaregnskab sammen med skatteregnskabet frafaldet for at lette de administrative byrder.
Men nu anbefaler et flertal af politiske partier minus Liberal Alliance, at Skatteministeriet undersøger mulighederne for at stille krav om at få et firmaregnskab medsendt, når skatteregnskabet afleveres.
Forslaget skal give SKAT et bedre grundlag at føre kontrol på. I udvalget har man noteret sig, at mange virksomheder alligevel udarbejder deres skatteregnskaber parallelt med årsregnskaberne.
Samtidig er det erfaringen, at der let sker fejl ved overførsel af data fra virksomhedsregnskabet til skatteregnskabet. Denne fejlkilde kan lettere elimineres, hvis SKAT både får virksomhedsregnskabet og skatteregnskabet samtidig.
Udvalget peger på, at behovet for at indsende skatteregnskab og virksomhedsregnskab samtidig er særligt påkrævet i bestemte brancher, hvor der er større risici for skattesnyd end i andre.
Det gælder bl.a. hotel og restauration, bygge og anlæg, rengøring, transport og logistik, landbrug og gartneri.
Udvalget synes dog at have overset, at mange små virksomheder ikke nødvendigvis har regnskabsår, der falder sammen med kalenderåret. Derfor er det ikke alle, der samtidig med virksomhedsregnskabet også får lavet skatteregnskabet.
Udvalget nævner desuden muligheden for at sænke grænsen for revisionspligt, så flere virksomheder bliver omfattet af pligten til at få deres regnskab revideret af en autoriseret revisor.
Ny indsats mod sort arbejde
Opfordringen fra alle politiske partier minus Liberal Alliance til at kræve firmaregnskab indsendt sammen med skatteregnskabet kommer samtidig med, at der er indgået en politisk aftale om nye tiltag mod sort arbejde.
Konkret er partierne bag aftalen enige om at give skattemyndighederne mulighed for at pålægge virksomheder at benytte et digitalt salgsregistreringssystem – fx et kasseapparat – hvis de ikke af egen hånd sikrer tilstrækkelig registrering af salgstransaktioner.
Forslaget er inspireret af lignende initiativer i Norge og Sverige, og formålet er at styrke kontrolmulighederne af virksomheders køb og salg, som i stigende grad sker digitalt. Partierne er desuden enige om, at udvalgte brancher med stor risiko for fejl og snyd pålægges digitale salgsregistreringssystemer fra 1. januar 2025.
Partierne ønsker også at sænke grænsen fra 10.000 til 8.000 kr. for, hvornår en køber, der betaler kontant for en ydelse, kan komme til at hæfte for sælgerens manglende betaling af skat og moms.
En lavere grænse for den såkaldte solidariske hæftelse skal bidrage til, at flere betaler digitalt, hvilket styrker muligheden for kontrol. For at styrke køberes retssikkerhed er aftalepartierne samtidig enige om, at købere skal kunne undgå at hæfte solidarisk ved at fremvise en faktura i stedet for at indberette købet.
Der er derudover enighed om skærpe sanktionen over for virksomheder, der gentagne gange har fejl og mangler i afregningen af A-skat, ligesom partierne vil give skattemyndighederne mulighed for at pålægge udvalgte virksomheder at føre elektronisk logbog over ansatte i virksomheden.
