23948sdkhjf

Profil i træindustrien skifter brancheorganisation

I næsten 9 år var han faglig sekretær i Dansk Træforening, der organiserer de danske træimportører, og er således et vidt kendt navn og ansigt i træindustrien.

Nu er Simon Auken Beck, der er forstkandidat fra Københavns Universitet, skiftet til brancheorganisationen Træ- og Møbelindustrien (TMI), der er en del af Dansk Industri.

Hos TMI får han fokus på miljø- og arbejdsområdet og skal levere service og information til medlemmerne på det træfaglige område.

Han skal også fungere som sekretær for Danske Træindustrier - et laug under TMI, der samler foreningens træindustrielle virksomheder.

Jobskiftet betyder ikke, at Simon Auken Beck helt forlader Dansk Træforening, hvor han har været en kendt redaktør for nyheds- og informationsmediet Træ.dk.

Han fortsætter med at arbejde for Træ.dk. Dog ikke længere med titel af redaktør.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094