23948sdkhjf

Nye støvregler kan gavne dansk træindustri

Fælles EU-regler strammer nu reglerne for udslip af træstøv i arbejdsmiljøet, og det kan komme til at gavne danske virksomheder, mener man hos Træ- og Møbelindustrien i Dansk Industri.

Den 11. juli blev nye EU-regler vedtaget, og det sænker den maksimalt tilladte mængde træstøv.

Før måtte der være op til 5 milligram per kubikmeter. De nye EU-regler sænker grænseværdien til 2 milligram, mens den danske grænseværdi i forvejen er 1 milligram.

Branchedirektør Flemming Larsen finder det positivt, at resten af EU nærmer sig dansk regelniveau.

- Det kan komme danske virksomheder til gode. Jo skrappere reglerne er, desto større omkostninger. Det kræver blandt andet, at man forbedrer udsugningen i sin produktion, og det kan gå hen og blive dyre sager, siger han til Wood Supply.

- Og på et europæisk marked er det også rart med fælles europæiske regler, tilføjer han.

Sommeren har også optaget brancheorganisationen med nye amerikanske regler om formaldehyd, hvor dokumentationskravene standardiseres i alle delstater.

Det forventer han ikke, at danske virksomheder får vanskeligheder med. Det store formaldehydtema er Frankrig, som forbereder en lovgivning, der gør det svært for udenlandske firmaer at være til stede.

- Det har heldigvis mødt protester fra flere EU-lande, og vi håber stadig, vi kan vride armen om på dem, så deres regler vil ligne resten af Europas.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187