23948sdkhjf

NCC skal bygge for 250 millioner kroner på Islands Brygge

Pension Danmark Ejendomme har valgt NCC som entreprenør til byggeriet af et 17.000 kvadratmeter stort boligkompleks på Islands Brygge.

Det bliver NCC, der skal være entreprenør på et nyt stort boligbyggeri på Islands Brygge i København bestilt af Pension Danmark Ejendomme.

Selskabet ønsker at opføre et 17.000 kvadratmeter stort boligkompleks med lejligheder, kontorer og parkeringskælder. Et projekt, som forventes at komme til at koste 250 millioner kroner.

Det skriver NCC i en pressemeddelelse.

- Vi fortsætter udviklingen af området omkring Islands Brygge, hvor vi allerede er i gang med at bygge adskillige lejlighedskomplekser, siger Palle Bjerre Rasmussen, Head of NCC Building Denmark.  

Byggeriet finder sted i det nye kvarter Havnebryggen, som ligeledes er opført af Pension Danmark, og kommer til at bestå af 78 lejligheder fordelt på tre bygninger.

Lejlighederne vil have to til fem værelser og vil størrelsesmæssigt være mellem 91 og 170 kvadratmeter. 

Dertil kommer syv kontor- og erhvervslokaler på mellem 100 og 150 kvadratmeter samt et supermaked på 1000 kvadratmeter.

Byggeriet begynder i juli i år og forventes at stå færdigt i midten af 2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103