23948sdkhjf

Transportvirksomheder slår sig sammen i Randers

Et nyt transportsamarbejde skal give de involverede virksomheder mulighed for at trække på andres kompetencer og dermed styrke forretningen.

I Randers spirer et nyt samarbejde blandt seks transportvirksomheder. Virksomhederne, der har hvert sit speciale, samler således kræfterne på Bach & Pedersen Fragts store matrikel på Engelsholmvej i Randers SV.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Det drejer sig om virksomhederne PK Transport, BK Transport & Spedition, Bach & Pedersen Fragt, Auning Transport ApS, Rygaard Transport og Logistics og ScanGlobal Logistics.

Dertil kommer Danske Fragtmænd, som har lagerhotel med 25 ansatte på Engelholmsvej.

Samarbejdet er endnu i sin spæde start og først i de næste måneder vil der blive udarbejdet en fælles strategiplan virksomhederne imellem.

Målet er dog at styrke forretningerne ved at udnytte hinandens kompetencer inden for fragt, transport og spedition. Blandet andet håber man at kunne udligne udsving i forretningerne på sæson- og ugebasis.

- Vi ser det som en stor styrke at have så mange kompetencer samlet på ét sted, og nu skal vi så finde vores forretningsmodel, men vi kommer til at hjælpe hinanden med mange ting. For eksempel bogføring, HR og implementering af den nye persondata-forordning fra maj 2018, siger Torben Bach, administrende direktør og medejer af Bach & Pedersen Fragt, til Århus Stiftstidende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094